Nyt træningssted :-)

Idag starter jeg på et sclerose-træningshold hos Frederiksværk Fysioterapi efter aftale lavet igår, hvor jeg var henne og se stedet, som virker som et lækkert sted.

Dejligt lyse lokaler og meget åbent indrettet med flere træningsmuligheder.

Personalet virkede også meget imødekommende, og hende, der viste mig rundt kører to af scleroseholdene - bare ikke det jeg starter op på idag, men til gengæld kommer jeg så til at starte op på hendes hold om mandagen, når jeg er klar til det.

Jeg har ikke været tilknyttet et fysioterapi-sted siden, vi boede i Herlev, så det er snart et halvt år siden, jeg har trænet.

Noget siger mig det bliver hårdt. Hårdt men godt!

Jeg starter op med en gang om ugen, og så kan jeg forhåbentlig i løbet af et par uger komme op på to gange om ugen, plus jeg stadig har en datter, der går til forældre/barn-gymnastik, hvor vi løber en del rundt 

-Her er grunden til, at det egentlig er Carsten, der er meldt til med Lina; for så jeg er bare bonus og kan hvile mig på tilskuerpladserne, hvis det ikke lige kan lade sig gøre at være med på grund af træls frk Rose.

Heldigvis er det ikke nødvendigvis stærkt man skal løbe, så jeg kan godt lunte med, og da det er korte løbeture med pauser, hvor der klappes eller lign, kan jeg som regel få min søsyge/svimmelhed til at smutte, inden vi skal løbe igen; for Lina skal ikke lide under min drillende balance, i hvert fald ikke så længe jeg ikke falder eller på anden vis kommer til skade.

Jeg har en plan om at prøve Zumba Gold om torsdagen også, hvis det er muligt, men jeg må hellere starte langsomt op, da jeg lå brak et par dage efter jeg prøvede alm. Zumba.

Anyways, afsted til træning med mig, hvis ikke jeg er for smadret, skal jeg nok komme med update senere, ellers bliver det som det plejer, når energien dukker op igen :-)

Glæde

Der er godt nok mange ting der gør mig glad i øjeblikket!

Det er som om at alt lysner for tiden, og de opgaver, som ellers ligger tungt på skuldrene, er blevet en smule lettere.
Lidt ligesom vejret... Det er også lige pludselig blevet bedre...

Jeg er vist inde i en "pyt"fase.

Pyt med at vores hjem er megarodet, fordi vi ikke har styr på opbevaringsmøbler, så bryggers, gang og køkken konstant er rodede, og at Lina har præsteret at hive alt legetøj frem og forventer at jeg rydder det op. Jeg gjorde det ikke i weekenden, så det ligger her sjovt nok stadigvæk... måske jeg kan overbevise hende om at vi skal rydde op sammen imorgen; ellers er der heldigvis også en dag onsdag :-)

Pyt med, at jeg ikke har sovet idag og har haft en hovedpine hele dagen, der driller noget så grusomt.

Pyt med, at jeg er løbet tør for kaffe/the i mit tassimo-stash (jeg har stadig i kapselholderne og der er sendt en bestilling afsted, plus jeg kaprede en pakke the i Netto tidligere)

Pyt med, at jeg pludselig skulle være alene med Nullermusen i aften, mens Carsten var til personalemøde, og jeg skulle lave aftensmad, som jeg ellers aldrig gør, fordi jeg har svært ved at overskue det og ofte glemmer at lave halvdelen. 
Det lykkedes sq, og ingen af os er i fare for at gå sulten i seng.
Sådan en Tandoori Chicken pakke fra Beauvais kan jeg åbenbart godt klare, hvis jeg tager det et trin af gangen, og så snyder med at blande det hele sammen i wokken, fordi risen er blevet kold inden jeg er færdig.

Jeg skal bare kigge mig omkring for at få et smil på læberne :-)

Jeg er ikke alene - Carsten er ved min side og hjælper med det, der er svært.

Vi var til gymnastik med Lina idag og jeg vidste at Carsten tog over, hvis kroppen ikke gad mere med kramper og ledsmerter eller jeg blev alt for træt, hvilket jeg lidt gjorde, da jeg ikke har fået min lur, men til gengæld fik ordnet en masse praktiske ting med fx banken, da de stadigvæk ikke har fået flyttet alle konti fra Arbejdernes Landsbank endnu.

Heldigvis kunne jeg sige pyt, hvis noget ikke gik som planlagt, for jeg havde lavet det, jeg kunne idag; jeg har drukket en del kaffe for at blive opkvikket af koffeinen, plus at jeg hentede tidligt idag og handlede ind, så Lina faldt i søvn i klapvognen, præcis som vi havde planlagt, for at sørge for at hun var frisk til gymnastik; hun vågnede dog først 20 min inden vi skulle afsted, så hun var ikke helt sig selv i starten, og slet ikke da hun kom til at tackle en lille pige, som endte med at slå hovedet ned i gulvet i hallen.

Derudover har jeg i dag også fået styr på, hvordan jeg kommer til træning hos Frederiksværk Fysioterapi, hvor jeg starter imorgen, og så fremover træner mandag og onsdag.
Plus jeg for nylig har modtaget mit ledsagerkort og i dag modtog et specielt handicap-klistermærke, som tillader mig at tage Niholaen gratis med i toget, så jeg imorgen kan køre rundt i Frederiksværk på cyklen, uden at skulle stresse for om jeg når det, eller bliver for træt til at cykle hjem igen.

Vasketøjet (2 maskiner) hænger på tørrestativet i haven, det nåede desværre ikke at blive tørt inden det var for sent, men som med så meget andet: PYT, der er også en dag imorgen!

Jeg har derudover næsten fundet bunden i vasketøjskurven; der er kun en maskine til begge poser er tomme.
Måske er jeg bare irriterende positiv, men endnu engang pyt; jeg har bare en del "ting" at være glad for.

En datter der fik sig en god lur i klapvognen, som kunne stå på terrassen.

En fræk Ven, som kun kommer for at æde og ellers ikke er bleg for at give en kloen. hvis man tror han vil kæles af andre end Lina.

Min puttemis, som altid sidder i nærheden, når jeg hviler mig eller burde holde pause.

Phoebe, den sødeste missepige, der altid kommer over for at sige hej og gnubbe sig op ad mig, når hun ser sit snit til det.

De to nyeste bølle-katte, der viser mere og mere af deres personligheder dag for dag.
Urban er en værre tiggeprins, og mjaver ynkeligt, når han opdager at man står i køkkenet, det kunne jo være at der var godbidder i farvandet.
Mushu er bare mester til at lave snigeren og sætte sig på ens skød uden man opdager det før han sidder og snasker på sig selv eller kravler op i hovedet på en.

De her to (Mushu havde lavet snigeren på Carsten endnu engang) får mig naturligvis også til at smile.. De kan irritere mig noget så grusomt begge to; men idag siger jeg bare pyt og er glad for at de er her, for jeg ville ikke undvære nogen af dem; specielt her lige om lidt, hvor jeg vil lægge mig ind i sengen og putte med dem begge. 

Tivolitur - Seje frk. Nullermus

Helt tilbage i april investerede jeg i et sølvkort til Tivoli, og planlagde at vi da skulle i Tivoli en masse gange. Et sølvkort til mig i stedet for årskort til både mig og Carsten, gav mulighed for, at tage en valgfri person med ind i Tivoli, og jeg gik derfor ud fra, at vi ville bruge kortet helt vildt meget, fordi der jo er den fine Rasmus Klump legeplads, som altid er et besøg værd, og man egentlig slet ikke behøver en masse ture i forlystelser, når man er en pige på 3½ år.

Aftalen herhjemme var hurtigt, at Linas første "rigtige" tur i Tivoli skulle være sammen med både mor og far, og at hun skulle have os begge med til at prøve forlystelserne, hvis hun altså turde/havde lyst...

P.g.a. flytning, træthed og en masse andre dårlige undskyldninger endte det så med, at vi pinligt nok aldrig kom afsted, og at jeg til sidst måtte tage en "leder-beslutning" om, at vi skulle i Tivoli inden de lukkede ned for sommersæsonen.

Hjemme hos os er det åbenbart vejen frem, for nøj en fed tur, vi havde i søndags på den sidste åbnings-dag i sommersæsonen, og det er bestemt ikke sidste gang vi nupper en tivolitur, da jeg allerede nu overvejer næste års kort :-)

Vi skal i hvert fald derind til både Halloween OG jul, mindst en gang - og gerne flere, evt med moster og mormor plus kusinerne.

Vores tur var en klar succes allerede, da vi lige var kommet ind af porten.

Lina kiggede rundt med et kæmpe smil på læberne og var ret utilfreds med, at vi lagde ud med at finde et toilet.

Hun ville se det hele og allerhelst med det samme!!!

Vi tjekkede priser på "Ballongyngerne" da hun gerne ville op i den, og vi blev enige om, at det var en god start-forlystelse, både fordi den ikke kørte specielt hurtigt, og vi ikke skulle spændes fast med sikkerheds-bøjler plus der var god plads til os alle sammen i selve "gyngen", så hun kunne putte sig ind til os begge, hvis hun nu mod forventning ville blive forskrækket.

Selvom vi ikke kendte hendes reaktion på dette tidspunkt, valgte vi at købe turpas inkl valgfri ledsager til hende, da det prismæssigt ville kunne betale sig efter 5 forlystelser, og vi regnede med, at vi, efter "Ballongyngerne", i hvert fald ville kunne lokke hende op i en karrusel, og så bare nuppede et par ture der, hvis det ikke var sagen. Vi købte derfor også 4 turbilletter, så vi begge kunne komme med på to ture, og ellers var der jo rig mulighed for at købe flere undervejs.

Man ved sq aldrig med vores bøllefrø, for selvom hun normalt er sej og ikke bange for noget som helst, skriger hun alligevel op, som den lille pige hun er, hvis hun ser en flue, myg, edderkop eller fx stankelben tæt på, hvilket vi ikke helt fatter, for ingen af os reagerer på den måde, tværtimod forsøger vi at tage alt småkravl afslappet på trods af, at de er pænt klamme, så hvor/hvem hun har fået det fra, er et mysterium.

Det var derfor med en følelse af "knald eller fald" at vi steg op i ballongyngen, efter at have fortalt medarbejderen, at det var den første tur i en forlystelse nogensinde.

Lina elskede det heldigvis!

Hun var vild med at vi skulle prøve det sammen, og vi fandt straks ud af, at det var godt, at vi havde købt turpasset til hende.

Hun sad stille og kiggede ud, mens hun havde sin egen lille fest af glade smil og grin.

Vel nede fra Ballongyngerne, hvor vi takkede den søde medarbejder, som havde holdt godt øje med, når vi susede forbi, at Lina ikke var bange; gik vi videre for at finde ud af, hvad vi skulle prøve bagefter første succesoplevelse.

Valget faldt på en af barndommens yndlings forlystelser, Piratskibene, som jeg altid skulle i sammen med min søster, når vi var i Tivoli med vores far.

Jeg var den heldige ledsager på første tur, og til vores store glæde (okay min eftersom hun var så sød tidligere), var der udskiftning af personale, så det var medarbejderen fra Ballongyngerne, som også skulle "styre" denne tur.

Carsten fik også en fed tur med Nullermusen og måtte bære hende ud, da hun slet ikke var indstillet på, at turen var slut.

 

Børne-udgaven af "Det gyldne Tårn", fik Carsten æren af, og vi var begge med hende oppe i de små flyvemaskiner, som virkelig kun er beregnet til små mennesker, for er du gal et blåt mærke, jeg fik på knæet, fordi der ikke var plads til mine ben, og det var da også en meget uklædelig måde, jeg kom ud af den på, eftersom mit ben sad fast, og jeg virkelig havde svært ved at rejse mig op.

Godt at Carsten kunne nuppe tur nr 2 med hende, for det der styresystem af flyveren fik jeg heller ikke styr på før til sidst, og der var turen jo slut.

Vi fik fisket 6 ænder i Andedammen, så frøkenen kunne vælge sin egen gevinst fra to hylder og tre kurve.

Hendes nye bedste ven er derfor ham her, som allerede har været væk en gang i Tivoli og en gang i børnehaven:

Den almindelige karrusel blev også afprøvet.

Lina ville op på den høje giraf; mor og far sagde nix p.g.a. højden, så det blev en hyggetur i en af de runde tekop-lignende ting med mor, der forsøgte at dreje den rundt for mere sjov, men i stedet blev meget træt i armene, og ikke blev belønnet med den store glæde som ønsket.

Æv bæv :-/

Den skulle så også prøves med farmand og vupti var der to der sad på giraffen... typisk! Men han havde så også godt fat i hende, mens hun sad og slog med tøjlerne og havde en fest

Det næste store hit var "Karavanen", som i barndommen hed "Mariehønen", men stadig var akkurat lige så sjov og derfor blev prøvet vildt mange gange. Vi fik dobbelt-tur og skyndte os om i køen et par gange, og det var virkelig noget både Lina og jeg kunne lide; så næste gang vi er i Tivoli, kommer vi garanteret til at tilbringe en del tid her.

Carsten fik allernådigst lov til en tur, men jeg begyndte også at kunne mærke i kroppen, at min balance driller og jeg lettere bliver svimmel end da jeg var yngre. Desværre kunne jeg ikke fange dem tydeligt med kameraet, da de susede forbi, men jeg kunne høre præcis, hvor sjovt de havde det.

Vi fik også prøvet "Den flyvende Kuffert" med Lina begge to, så det var ikke kun fart og ballade, og vi tog også en pause fra menneskemylderet på Rasmus Klump legepladsen.

Her mærkede vi lykken ved at have et barn, der ikke har en normal døgnrytme med sengetid senest kl 20, for vi havde stort set legepladsen for os selv (lidt japanske turister med kameraer er der vel altid), så vi lige kunne trække vejret og få lidt ro på en Nullermus, der var rimeligt overgearet, og hvem kan ikke forstå det?

Tivoli er bare fyldt med stimuli for en lille pige, der i forvejen har svært ved at sidde stille og foretrækker gang i den :-)

Den sidste tur blev til vores store overraskelse i den store rutschebane, med Lina sammen med farmand i vognen foran mig, der slet ikke kunne slappe af og nyde turen, fordi jeg var SÅ nervøs for, om hun ville blive bange, og om vi nu dummede os ved at lade hende prøve en så stor og voldsom forlystelse.

Et billede fra selve forlystelsen plus Carstens ord afslører dog, at Lina sidder med et kæmpe smil på læberne, og eftersom hun "kun" begyndte at græde fordi turen var slut og ville prøve igen, var al min spekuleren og nervøse tanker fuldstændigt unødvendige, og jeg sendte dem derfor afsted på en ekstra tur, mens jeg købte vores exceptionelt grimme billede, hvorpå både Carsten og jeg ligner noget, der er løgn, men en dejlig Nullermus stråler med glæde i hele fjæset.

Så her er beviset, vores datter er en lille fartdjævel!

En stor "Hello Kitty"-ballon havde vi lovet Lina tidligere, så den fik vi hentet lige inden lukketid, sammen med noget sen aftensmad, da vi var blevet en smule sultne efterhånden.

Der blev også indkøbt bolcher til os alle sammen, og så var det bare at vente på fyrværkeriet, der markerede afslutningen på sæsonen kl 22.45.

Hvis ikke Lina havde været så vild med fyrværkeri, som hun er, plus hun havde sovet en god lang lur sent på eftermiddagen, var vi ikke blevet så længe, men det var rigtig fedt at se både fyrværkeriet og begejstringen i en efterhånden træt Nullermus' øjne, og bagefter var det bare hjem i seng med os. 

Lina tyvstartede heldigvis i bilen, hvor hun sov hele vejen hjem, men det var en lang dag og på trods af, at hun sædvanligvis ikke sover før kl alt for sent alligevel, havde vi planlagt en fridag om mandagen, hvor hun meget overraskende stod op kl 9, kun en times tid efter hun sædvanligvis bliver vækket.

En fed dag i Tivoli, som helt sikkert skal gentages!

Lagersalg - igen!

Så var det tid til Ej Sikke Lej lagersalg inde på Nørrebro i weekenden.

Jeg var meget usikker på, om jeg havde lyst, da jeg ikke har været så interesseret i deres tøj til Lina det sidste stykke tid.

Deres velourbukser er såmænd lækre nok, men jeg har købt rigeligt ind af "Småfolk" og "Krutter" og vist også et par "Danefæ" plus der er lagersalg inde i Kbh 20/10, hvor jeg kan få mere Krutter, som virkelig har lækre tykke fløjlsbukser til vinteren.

Det endte med at jeg fik tilsendt billeder fra den ældste niece fra Carstens del af familien, som var inde for at lure til hendes søn. 

Hun havde fundet en del lækre ting til sønnen, og sendte så to billeder fra pigedelen af bordet med str 104 & 110, så jeg kunne se om der var noget for os alligevel.

Den lyserøde bluse med ansigt på spottede jeg hurtigt, og den blev så grund nok til at jeg ville køre derind forbi, da vi alligevel skulle forbi min søster, som bor på Nørrebro, med nogle ting.

Dette billede sagde mig ingenting, men jeg er så heller ikke interesseret i noget med Ej Sikke Lejs logo på. 

Uglen synes jeg er grim!

Sorry, men det er sandheden...

Jeg nåede ind til lagersalget 10 min i lukketid og stressede helt vildt over det, mens Carsten og Lina gik på legeplads udenfor.

Min fangst blev desværre ret sølle og indeholdt ikke blusen fra billedet, men den har jeg så købt på tilbud hos Kidsworld, selvom prisen så var ca. det dobbelte, men man kan jo ikke vinde hver gang, og til gengæld valgte jeg så at vente med at købe et par Krutter bukser med kanin på til efter Krutter lagersalget næste måned. 

Hvis jeg er heldig får jeg fat i dem der og hvis ikke, har kidsworld dem måske stadig ;-)

Den sparsomme fangst var et par shorts str 116 med det glade ansigt på numsen til næste sommer og et sæt undertøj til mit stash (122/128), fordi hun tidligere har været rigtig glad for printet med fuglene, som hun har haft på både body og heldragt, plus en enkelt fugl som pynt på en kjole.

Efter den hurtige tur på lagersalget, hvor jeg fik selskab af resten af familien, da jeg skulle betale den lille sum af 150kr, tog vi endelig i Tivoli (jeg har haft årskort siden april), og da det var Nullermusens første tur derinde, fortjener det sit helt eget indlæg.

Men spoiler alert: Hun elskede det!

Nullers værelse

Vi er aldrig helt kommet på plads på Linas værelse, som var domineret af en 5x5 rumdeler fyldt med lyserøde DRÖNA kasser fra IKEA.

Halvdelen af kasserne var tomme eller fyldt med bøger og nips, så det var slet ikke optimalt for hverken hende eller os. Nedenstående video viser, hvor dominerende rumdeleren var i rummet.

Specielt fordi værelset ikke er ret stort!

2,407m på den ene led og 3,715 på den lange led, dvs et retangulært værelse på lige knap 9 kvm, hvoraf der er en dør, et vindue plus det meste af en af de lange vægge mangler, så når der både skal stå en juniorseng, legekøkken og en rumdeler, er der sq ikke meget plads tilbage. 

Hos den forrige ejer af huset, blev det brugt som en spisestue, men da Lina endnu er i den alder, hvor hun helst vil være hvor vi er, og har et stort behov for at kunne lege i nærheden, giver det god mening for os, at værelset er i forlængelse af stuen.

Så kan vi altid sætte væggen op, når hun bliver ældre, og evt bytte værelse med hende, hvis der er behov for mere plads, så hun får det store soveværelse, hvor vi pt samsover netop for tryghedfølelsen og natten, som hun ligeledes har et behov for at få stillet med "mor og far" i nærheden.

Hun sover derfor ikke i hendes seng om natten, men napper gerne en lur i den, og ellers bruges den også til at hygge i under leg. 

Så den skal ingen steder og der kommer vel en dag, hvor hun helst vil sove for sig selv, selvom det ikke haster, hvis man spørger hendes far.

Mht værelset har vi derfor købt en mindre - og lyserød rumdeler 2x4, plus 4 store plastickasser til under hendes juniorseng.

Kasserne er hurtigt brugt til Lego Duplo, udklædningstøj og alt hendes tilbehør til legekøkkenet, som ikke er færdigt endnu. Når det er færdigt, vil vi have sørget for, at der er plads til legemad i køleskabet, kogegrej og service i skuffer og skabe, så hun ikke har brug for de to kasser til det.

Men så har hun garanteret fået en masse nyt legetøj, som der er brug for plads til, fx har hendes mor vist købt en stak Hello Kitty Lego med en togbane... oops!

Hun har også fået et lille bord med en skammel igen, så hun  kan sidde der og lege, men når hun skal tegne eller lege med modellervoks, foregår det sjovt nok stadigvæk inde ved sofabordet.

Legekøkkenet mangler stadigvæk en smule arbejde, men hun leger med det på trods af manglende kogeplader og ovn. 

Skønt med en datter fuld af fantasi, selvom man indimellem overvejer om hun er helt normal, når hun fx leger med 2 strimler peberfrugt... hehe

Hyggehjørnet ved siden af køkkenet/bagved døren giver mulighed til at sidde og læse bøger, og hun har allerede haft stor glæde af det, da vi først har fået hængt boghylderne op nu. Bedre sent end aldrig :-)

Der mangler billeder og diverse pynt rundt omkring, bl.a. er det sort træ-L forsvundet, men det er jo heldigvis det mindste.

Børns samlinger

Børn samler på alt muligt!

Fra de kan gå selv, samler de pinde, sten og hvad de ellers finder på deres gåture med forældre, vuggestue og børnehave.

De finder blomster, som de med stor iver viser frem, fordi det i deres øjne er den smukkeste blomst, selvom vi måske bare trækker på smilebåndet og fortæller barnet at ja, det er en flot mælkebøtte, du har fundet, eller hvad det nu er, de stolte kommer med.
Jeg fandt fx lige denne tørrede blomst på min computerhøjttaler, som Lina tidligere er kommet med til mig. Køn er den ikke mere, men da jeg fik den, var det den smukkeste blomst hun kom med, og jeg er så heldig at hun stadigvæk kommer med nye jævnligt. Desværre synes hun at stilken er opreklameret, så jeg får kun blomsterhovederne, indtil hun lærer at man kan putte dem i vase, når stilken bliver på.

Det er først, når de bliver ældre og opdager hvad andre samler på, at sten og andre gratis glæder pludselig bliver uinteressante, og det er egentlig lidt synd, at det ender sådan, for barndommens glæde over, for andre temmelig ubetydelige ting, er noget af det mest fantastiske!

Supermarkeder har i de senere år "opfundet" børnenes behov for samlekort, som man får gratis med ved køb af varer for et bestemt beløb.

Det er supersmart, for ingen af børnene vil være udenfor i deres børnehave, sfo eller hvad de går i, så de vil automatisk lokke forældrene til at handle i de butikker, der har samlekort, og som oftest lykkes det, da de fleste typisk, bare vil have indkøbene overstået hurtigt, så man kan komme hjem tilæ aftensmaden, og hvis man så samtidig kan glæde børnene og måske slippe for sure og hysteriske børn i ulvetimen, er det hele turen til den specifikke butik, som man måske ikke handler i særligt tit, værd.

Indtil videre er jeg hoppet med på Føtex dillen med dyrekort, og Lina er den heldige indehaver af to fulde dyrekortsmapper, som hun faktisk ikke rigtig har kigget i, da hun har fået at vide hun ikke må ødelægge kortene, og hvad er der ved noget, man ikke må lege med?

Meny har for nyligt lavet Disney-mappen, men vi handler sjældent i deres butikker pga placering, så den "fælde" faldt jeg først rigtigt i, da jeg begyndte at få en masse kort foræret af Michelle. 
Lina har så også bidt i et par af kortene, men denne gang gider jeg ikke passe vildt meget ekstra på bogen, selvom jeg kan mærke, at det vist mere er mig, der samler end Lina selv.

Takket være Michelle, min partner-in-crime eller skulle jeg drille og sige partner-in-curl, mangler der nemlig kun 10 kort i Linas samling.
Hurra!!! og hvad så? 
så kan den stå i reolen og optage plads, for der er jo ikke meget leg i kortene for en pige på 3½, selvom siderne i mappen kommer med forslag til leg.

Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg ikke gider samlekort næste gang, de dukker op, medmindre Lina selv beder om dem.

For det er sq spild af tid og ressourcer, når man har en kronisk sygdom, der gør, at man skal vælge sine gøremål med fornuft.

Jeg har to gange med føtex's dyrekort haft gang i at sende kort frem og tilbage med postdanmark og udover den unødvendige udgift til porto, spilder det kort og godt min tid, som ville være bedre brugt på at læse en bog med min dejlige datter, eller lege med hende, når hun synes vi skal lege med babyerne (bamser).

Hvis der er et marked for det på DBA eller lign, sætter jeg derfor de to samlebøger fra Føtex til salg, og hvis hun så vil have dem på et tidspunkt igen, må vi jo så se, om vi kan fremskaffe dem igen, og hvis ikke det er muligt, er det sq et first-world-problem.

Hvis det er muligt at få nogle penge for dem, kan de jo så passende gå til My Little Pony figurer, som hun selv er blevet interesseret i, efter hun har set kusinernes samlinger med flere ponyer og fået en foræret af mormor og morfar i lørdags.

Den hun fik for flere måneder siden af farmand ved et tilfælde, er derfor fundet frem igen, plus der er indkøbt et par ekstra, hvoraf hun allerede har fået den ene, og de sidste ligger gemt i skabet til en øv-dag, hvor der skal muntres op, eller til pakkekalenderen, som jeg heldigvis snart har styr på takket være Ebay og reshopper.

Linas My Little Pony samling består pt af: Sweety swirl, Fluttershy & Fizzypop, som altså har venner liggende i både gemmerne hos mormor og vores kalendergaveskab, som heldigvis ikke er opdaget endnu.

Collect them all-trippet kører altså i bedste velgående, men denne gang både kan og må der leges lystigt med samlingen, og hvis jeg er rigtig heldig, må jeg endda være med!

Skøn weekend - familietamtam lørdag!

Denne weekend har været 100% perfekt, på trods af, at Lina ikke var hjemme lørdag til søndag, hun var savnet.

Lørdagen startede lidt for tidligt for os sovetryners vedkommende, men eftersom vi var inviteret til brunch for at fejre mormor og morfar, var de sure "jeg-vil-sove"-miner pist væk, da vi nåede til Værløse Bio og Cafe kl 11.03.

Kun 3 min forsinket, men ja... typisk os!

Hele familien på nær Xander, min bonus-nevø, var der, så der var god gang i den med Lina og Esther på 3½, Saseline på næsten 3 og Else på 1½. Heldigvis nåede vi ikke at genere nogen af de andre gæster, for mormor tryllede små æsker med slik og legetøj frem, så vi kunne spise færdigt, og da det så heller ikke virkede mere, hapsede hun de tre ældste piger med på den nærliggende legeplads.

Der er nu noget luksus over at, når man nu er stået halv tidligt op på en lørdag (kl 9 for mit vedkommende - de andre snoozede til sidste øjeblik), der bliver serveret friske boller og franskbrød med ost og pålæg, frikadeller pga alle børnene, røræg med bacon og pølser, melon, æbleskiver og PANDEKAGER!!!

Vi havde også luret lidt på hvorfor der stod en chokoladesauce midt i det hele, men jeg er klart fan!

Derudover gad Nullermusen da overhovedet ikke nogen af os, da hun spottede mormor; så vi kunne spise morgenmad (pandekager) uden afbrydelser, da mormor heldigvis er den bedste til at servicere vores yngel mht mad ifølge Lina selv.

Mormor havde fået sin fødselsdagsgave for længe siden på selve dagen, så det var egentlig kun morfar, der skulle begaves med et "kedeligt" gavekort, så for at det ikke var helt så nemt at gætte, var der røget en pakke Halls ind under gavepapiret.

Han blev glad for begge dele, da han har et seriøst afhængigheds-problem med de lyseblå Halls og gavekortet tilfældigvis var til Friluftsland, hvor han gerne køber tøj og gadgets, som man ikke kan leve uden, når man nu godt kan lide at vandre tværs over Sjælland, eller cykle til Holbæk, bare sådan fordi...

Manden er jo skør, heldigt for ham at resten af familien også er det på deres egen måde!

Efter en hyggelig tid på legepladsen hvor ungerne (og Carsten) blandt meget andet gav den gas på cyklerne, var vi oppe i Kvickly og hente en lækker Hansen islagkage til senere, og så var det ellers hjem til mormor og morfar.

Alle pigerne fik en My Little Pony samlefigur, så lykken var gjort, og de 3 store piger var derfor ret nemme at få med fra legepladsen, da de alle er ret optagede af de små ponyer. Else var vist mest optaget af selve posen, som er rigtig fin.

Lina fik en "Fluttershy", en af dem jeg kan huske, så vi forældre havde også en sjov lille samtale om, hvor mange af navnene vi hver især kan huske og måske burde kunne... Carsten vinder altid - Nørd.

Saseline og forældre tog desværre hjem efter legepladsen, men vi andre gik i samlet flok hjem til mormor og morfar og hyggede med legende og til dels larmende børn (Else sov) og en islagkage, som smagte fantastisk. 
Dog var browniebunden lidt hård, og isen lå ret tungt i maven på trods af, at der var gået nogle timer efter vi havde frådset i brunch-buffeten.

Da vi tog hjem ud på eftermiddagen samtidigt med min søster og hendes lille familie, var det med en glad Nullermus, der hang ud af vinduet sammen med mormor og vinkede, mens hun råbte, at vi skulle køre, og køre hurtigt! 
"kør nu!!!"

"Nogen" havde vist travlt med at blive alene med mormor og morfar helt til søndag, så hun kunne blive forkælet som sædvanligt.

Carsten og jeg var begge trætte og ret glade for, at det ikke var os, der skulle med offentlige transportmidler hjem, men ikke desto mindre nappede vi en tur i IKEA (som kan være en del værre end offentlige transportmidler), inden vi kom hjem og gik omkuld på sofaen med en frysepizza til mig og flæskestegssandwich, som Carsten heldigvis fik lavet på kort tid.

4 afsnit af "Penny Dreadful" senere var vi grydeklar, og så blev der sovet til den helt store guldmedalje, på trods af, at jeg konstant vågnede, fordi jeg manglede min Nullermus, som ofte ender i smørhullet, når vi skal sove.

Søndag må jeg fortælle om i et andet indlæg, for den stod på en stor overraskelse til Nullermusen og den primære grund til turen i IKEA, vi er nemlig ikke fans af en lørdag eftermiddag/aften derinde, selvom jeg godt kan lide at gå rundt og shoppe og få inspiration derinde.

Crazy Catlady

Jeg har tilsyneladende overtaget titlen "Crazy Catlady" fra min søster.

Carsten har "endelig" fået den sphynx, han har ønsket sig længe, men da Mushu er en lille frisk spirrevip på 1,5 år, får han ikke vildt meget ud af, at være sammen med "pensionist-kattene" Zim og Phoebe på 11 og 12 år, der sover det meste af dagen væk.

 Mushu har derfor fået en ny ven Urban på ca 4 år!

Eller, det vil sige, vi håber på, at de bliver venner, men de har umiddelbart samme kærlige sind, selvom Urban er mere stille og sky, så mon ikke det lykkes, når de lærer hinanden at kende?

Katteantallet i vores hus når derfor op på hele 4 stk - 5, når Ven er hjemme for at spise og hygge.

Godt at vi har flere kvm nu, end vi havde i lejligheden i Herlev!

De er alle unikke, og jeg elsker hele bundtet.

Zim er min krammebamse, Phoebe er den sødeste putte/kælekat, Ven er sej og fanger mus og rotter i haven, Mushu er en fræk bandit og smukke Urban er en stille og kærlig kat, der stadig viser mere og mere personlighed for hver dag der går...

En god dag!

Idag har kørt på skinner - og heldigvis ikke DSB's ;-)

Nullermusen har lidt tynd mave, så hun har været hjemme, selvom det er fordi hun ikke spiser så meget mad pt, men stadig sørger for at drikke rigeligt.

Når Lina er hjemme, kan jeg desværre ikke sove til middag, som min krop har brug for, da hun bestemt ikke kan se fidusen i en lur midt på dagen.

Lykkelig var jeg, da jeg vågnede kl 10, og der kun lød snorke- og møflelyde ovre fra tremmesengen på farmands side af sengen. Jeg kunne derfor blive liggende og putte videre en times tid længere inkl en dejlig vækning med masser af kram og kys.

Skønt med en kærlig pige der sover længe!! - at hun ikke vil i seng om aftenen, er så mindre skønt, men jeg vil hellere sove længe end putte hende tidligt, så egentlig er det helt okay...

Efter vi stod op ved 11-tiden, har jeg haft energi til at lege baby-leg med bamser sammen med Lina.

Hun er ret opmærksom på, at babyen skal sove, have mad osv, det er ret sjovt at se på, og hun er ret betænksom.. det er jo dejligt at være vidne til.

Jeg har også fået tømt opvaskemaskinen og fyldt den igen, taget vasketøj ned fra haven, ordnet det og sat en ny maskine over.

Derudover står der to skåle med henholdsvis "amo-fødselsdagsboller" og en anden færdigblanding med grovboller til hævning. Min røremaskine er uundværlig, når der skal røres noget sammen.

Jeg fik også ryddet op efter Lina åbnede samtlige juicebrikker i køleskabet og hev puderne fra sofaen ned og legede fort.

Mad har vi sørme også fået - små yoghurtbægre, rugbrødsmad med smøreost og rester fra igår, kan jeg lige håndtere, men nu er det tid til dagens første kop kaffe for at holde mig vågen indtil jeg skal i seng. 

Carsten har gudskelov overtaget fokus på Lina, for fort og baby-leg var vist rigeligt for mig... 
Hvis jeg er heldig kan vi lægge puslespil senere, eller jeg kan flette den hårtot med garn, som jeg lovede hende for en uges tid siden. 

Ret produktiv dag idag, så det er bare med at nyde, at jeg har lavet så meget, selvom det garanteret ikke virker som noget specielt for almindelige raske mennesker.