mandag den 7. december 2015

Om tristhed

Følgende blev skrevet inde i sengen i løbet af weekenden... Jeg tror det var søndag, men da jeg har været sløj de sidste par dage , kunne det lige så godt være lørdag... Carsten var i hvert fald hjemme!


Man bliver lidt trist i hverdagen, når det er tydeligt at min kroniske sygdom, har en indflydelse på mit barn.

Jeg har pt lagt mig ind i sengen for at hvile, da jeg virkelig ikke har det godt.

Hovedet dunker, jeg kan mærke at bihulebetændelse er på vej, medmindre jeg får gjort noget ved det med damp, som min stedfar har lært os.
Heldigvis havde han lavet to pakker med urter til mig, så jeg kan dampe - jeg er bare ikke helt tryg ved at have mit hovede i nærheden af kogende vand med Lina løbende rundt.
Men det var et sidespring.
Mens jeg ligger her i sengen, kommer Lina ind og tænder for hendes spilledåse, så jeg kan slappe af til lidt musik.
At den så spiller ret skingert og derfor forstærker hovedpinen ved hun jo ikke...
En sød tanke fra en 3-årig

Da den endelig er færdig med at spille, kommer hun ind for at putte lidt, og senere lukker hun døren ind til værelset.
Da jeg protesterer p.g.a. kattene, sørger hun for at Urban er løbet ud af værelset inden hun lukker døren igen og går ind i stuen.
Phoebe havde så gemt sig på værelset og kom op til mig, da vi var alene.

Det går mig på, at hun allerede i en alder af 3 år har udviklet en "mor skal passes på"- intuitiv handling, for det er jo det hun gør, og det burde kun være omvendt!

Men som en positiv ting, udvikler det heldigvis hendes empati, så hun forhåbentlig i sidste ende bliver en person, der tager sig af mennesker og dyr omkring hende... 

Det gør bare ondt indeni, når man ved, at hun også har bekymringerne om, hvordan jeg har det :-( 

Dem ville jeg gerne kunne fjerne!

Men hun bliver nok aldrig mere den sorgløse lille pige, som jeg ville ønske hun var.

En pige uden bekymringer, som kun er vant til gode ting og masser af kærlighed omkring sig - men i den verden vi lever i, er det desværre ikke en realitet; selv, hvis jeg ikke havde været syg, er der stadig for mange rådne eksistenser, som kan ødelægge ens fredelige verden på et splitsekund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar