tirsdag den 1. december 2015

1. December

Så rundede vi første december og første søndag i advent er skam også overstået. Som del af en børnefamilie betyder det julerier, også selvom mor er syg og ikke er på toppen pt.

Lina er så også sløj og har haft øjenbetændelse siden i lørdags, hvor hun sov hos mormor og morfar, inden vi søndag havde planlagt at spise sammen og kreere juledekorationer og lidt julepynt til i år.
Vi endte med at komme hjem med over en flyttekasse med julepynt, et par af de obligatoriske stjerner foldet af 4 strimler og ingen dekoration, men alt til at lave den - Det har jeg så ikke gjort endnu.

Adventskrans er officielt droppet, men kalenderlyset har vi, og som en selvskreven tradition, er vi allerede bagud med det, da jeg først satte det frem omkring kl 17.30, og vi ikke havde snydebrændt det ned til nr 1, så man ligesom var klar og ikke først skal brænde de øverste cm.


Lidt skævt står lyset i stagen, med lidt gran til at skjule den lerklump, som holder lyset fast...
Det passer sq nok meget godt til vores familie i sidste ende... 
Vi er langtfra perfekte, men vi kan da få det til at se nogenlunde ud som om vi har mere "styr på lortet end lort på styret"
 ;-)

Vi er lige så "opfindsomme og sjove", som en stor del af andre børnefamilier, så "Julius" er flyttet ind og giver gaver i december måned. Derudover laver han også ballade, når vi har energi til det.
Fx er der i dag blevet byttet om på Linas tandbørste og vores tandbørster (de står i hvert sit glas)
"Santa Spy Cam"-appen er også blevet hentet ned på min iphone, så der er optaget film med nissen, som går rundt på værelset.




Nissen, i skikkelse af farmand, havde lagt en lille gave til Nullermusen på hendes værelse, så da hun stod op i dag, kom hun løbende ind med gaven og var helt oppe at køre.
Ham der nissen var vist okay alligevel, for i går var han bare en dum nisse, der var flyttet ind på hendes værelse.




Selve ponyen, der var i gaven, har jeg ingen anelse om, hvor er henne, da frøkenen var exceptionelt dygtig til selv at rydde op tidligere; men den ser ud som på kortet, og passer ind til hendes andre små ponyer, som hun samler på.
Hun blev glad, og hun har generelt haft det meget bedre idag, hvor der ikke har været noget øjenbetændelse indtil videre.
(Jeg håber virkelig ikke jeg jinxer det nu, hvor hun ligger i sofaen og sover)
Hun har så tilgengæld hostet værre end en person med rygerlunger, men humøret og energien er en del højere end det var igår, hvor hendes øjne konstant var fyldt med pus.



Årets chokoladekalender endte med at blive en My Little Pony, og det vakte lykke for Nullermusen, da den blev fundet frem i morges.
Farmand, som plejer at have en Kinder-julekalender og sidste år havde både på arbejdet og hjemme, må nøjes med at kigge på, for jeg har ikke opdaget Kinder Kalenderen i år... måske den er udgået? mystisk!


En sidste ting vi skal have gang i, er denne her.
Den blev vundet i en konkurrence helt tilbage i 2013, men da jeg vandt den i en julekalender-konkurrence, blev den først fundet frem sidste år, og der fangede den slet ikke hendes interesse.
-Måske i år som en lille godnathistorie :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar