mandag den 7. december 2015

Fødselsdagskuller!!

I dag (d. 7/12) er det min fødselsdag, så jeg har nydt at være alene hjemme og fået en masse tillykke'r på facebook... den funktion med at huske folk på deres venners fødselsdage, gør sq noget for fødselarens ego ;-)

Lina var glad for endelig at komme i børnehave, og jeg var glad for at kunne sove!!!

Den manglende lur, når hun er hjemme, kan jeg ikke holde til at udskyde/droppe hver dag.

Men i dag har jeg så fået mig en dejlig lur i sofaen, inden min bror kom på et kort visit, og så vores hus for første gang.
Her er pænt rodet fordi jeg har været sløj og Lina har været hjemme, så det var lidt pinligt, men dejligt lige at se ham kort... han er nemlig taxachauffør og fik en tur, så han måtte løbe afsted.
Heldigvis havde jeg nået at forære ham en termokop fuld af kaffe, og så må vi snakke sammen på tlf eller når vi skal til fødselsdag hos min niece om en 14 dages tid.

Når Carsten kommer hjem, skal vi hente Lina sammen, så jeg kan nå at tage mig et dejligt varmt bad og måske et lille hvil på sofaen.
(Det kan jeg så ikke nå fordi jeg bloggede... FY!)
Senere står den på forældre/barn-gymnastik, et restaurantbesøg, som jeg glæder mig til, og muligvis et kort visit hos mine forældre, som har bryllupsdag idag.
28 år har de holdt hinanden ud... imponerende!

Anyways... det "spændende" - GAVERNE!!!

Da jeg ikke har holdt fødselsdag, er jeg "kun" blevet begavet af Carsten, Lina og mine forældre. - Min stedfar var her nemlig lørdag for at hjælpe med at stormsikre haven, da "Gorm" havde smadret noget af vores hegn, og vi havde en del rod i haven.
Irriterende at jeg ikke kan så meget, før jeg bliver træt, plus jeg ikke kan løfte så meget, for ellers kunne jeg jo godt have gjort det løbende.

Det var sørme et sidespring!


Dum ser jeg ud, men jeg er rigtig glad for den, da min gamle cykelhjelm ikke var specielt god. Den sad løst, uanset hvor meget jeg strammede den, og var fra IKEA, som ikke just er kendt for at lave cykelhjelme.

Carsten havde fået mig til at tro at han ikke havde købt noget til mig, så for sjov foreslog jeg ham igår, at jeg kunne få "dick in a box"
(se video...haha)
fordi jeg allerhelst bare ville have en hyggedag med min lille familie, så er gaver sq ikke så vigtige.


Alligevel stod der en pakke på spisebordet i morges :-)


og da jeg åbnede den, havde han, som altid, ramt min humor med en seddel, der henviste til vores knap så seriøse samtale.


Heldigvis var den eneste "dick in a box" den på tegningen, da det ellers ville være lidt underligt at skulle bytte den... haha fås den i lilla?
Men tadaa... 
både acceptabelt for børn og sarte individer... 
Et apple watch med hvid rem og en kæmpeskærm 
- Det skal jeg lige vænne mig til, men fedt er det, og jeg er glad!



Om tristhed

Følgende blev skrevet inde i sengen i løbet af weekenden... Jeg tror det var søndag, men da jeg har været sløj de sidste par dage , kunne det lige så godt være lørdag... Carsten var i hvert fald hjemme!


Man bliver lidt trist i hverdagen, når det er tydeligt at min kroniske sygdom, har en indflydelse på mit barn.

Jeg har pt lagt mig ind i sengen for at hvile, da jeg virkelig ikke har det godt.

Hovedet dunker, jeg kan mærke at bihulebetændelse er på vej, medmindre jeg får gjort noget ved det med damp, som min stedfar har lært os.
Heldigvis havde han lavet to pakker med urter til mig, så jeg kan dampe - jeg er bare ikke helt tryg ved at have mit hovede i nærheden af kogende vand med Lina løbende rundt.
Men det var et sidespring.
Mens jeg ligger her i sengen, kommer Lina ind og tænder for hendes spilledåse, så jeg kan slappe af til lidt musik.
At den så spiller ret skingert og derfor forstærker hovedpinen ved hun jo ikke...
En sød tanke fra en 3-årig

Da den endelig er færdig med at spille, kommer hun ind for at putte lidt, og senere lukker hun døren ind til værelset.
Da jeg protesterer p.g.a. kattene, sørger hun for at Urban er løbet ud af værelset inden hun lukker døren igen og går ind i stuen.
Phoebe havde så gemt sig på værelset og kom op til mig, da vi var alene.

Det går mig på, at hun allerede i en alder af 3 år har udviklet en "mor skal passes på"- intuitiv handling, for det er jo det hun gør, og det burde kun være omvendt!

Men som en positiv ting, udvikler det heldigvis hendes empati, så hun forhåbentlig i sidste ende bliver en person, der tager sig af mennesker og dyr omkring hende... 

Det gør bare ondt indeni, når man ved, at hun også har bekymringerne om, hvordan jeg har det :-( 

Dem ville jeg gerne kunne fjerne!

Men hun bliver nok aldrig mere den sorgløse lille pige, som jeg ville ønske hun var.

En pige uden bekymringer, som kun er vant til gode ting og masser af kærlighed omkring sig - men i den verden vi lever i, er det desværre ikke en realitet; selv, hvis jeg ikke havde været syg, er der stadig for mange rådne eksistenser, som kan ødelægge ens fredelige verden på et splitsekund.

onsdag den 2. december 2015

2. december

Endnu en dag med Nullermusen hjemme...
Heldigvis SKAL hun afsted imorgen, og så kan det være at jeg får lavet nogle af de ting, jeg burde have lavet i de her tre dage, hvor hun har været hjemme fordi hun har været syg med øjenbetændelse og rygerlunge-hoste :-(

Desværre ender det nok med at jeg er så flad, så jeg sover hele dagen væk... men den tid den sorg...

Da vi stod op (sent) i dag, havde nissen AKA farmand været på spil. så Lina fik en lille gave af sin dukke.


Gaven indeholdt en pony, og, belært af gårsdagens fejltagelse, tog jeg straks et billede her til bloggen, for selvom den anden pony ER dukket op igen, ville jeg gerne være sikker på, at der var et billede til dagens indlæg, da jeg påtænker at skrive hver dag, om dagens julerier og nissens skarnsstreger.



Indtil videre er det dog en sød nisse ifølge Lina, og hun bliver sur, når jeg siger det er en dum drillenisse, fordi han ikke giver mig gaver.

Julius er nemlig supersød, fordi han giver ponyer!


Men hun vil meget gerne fange ham, så da nisse lemmen var ved at falde ned, fandt jeg hurtigt på, at vi skulle lukke den, så vi kunne se hvis han gik ud igen... 

Flot redning, når nu jeg selv skal sige det... haha


Ellers er der ikke så meget at fortælle...

Pixibogen for i dag er blevet læst her i eftermiddag og til stor fornøjelse for en lille bøllefrø, handlede den om en skovnisse, der løb hjemmefra, fordi han ikke gad hjælpe med opvasken.


Jeg er allerede lidt småfan af konceptet med den lille PIXI-bog, som er perfekt til en lille pause i løbet af dagen, hvor man sidder og hygger sammen. Den vil jeg sq holde fast i til næste år, for det er da hyggeligt at sidde og læse med hende, da det er en ny historie, som hun ikke kender, og det derfor er lidt lettere at holde hendes interesse.



Bøgerne er pakket ind enkeltvis, så det første år skal de også pakkes ud, jeg tænker dog, at jeg ikke pakker dem ind igen efter brug, selvom det ville være hyggeligt at pakke op igen til næste år.



Kalenderlyset er heldigvis brændt ned til et passende sted, så vi er ikke længere bagud - i hvert fald ikke med kalenderlyset!
Så er det bare en lille smule julegaver, der mangler - men der er heldigvis 22 dage endnu :-)

tirsdag den 1. december 2015

1. December

Så rundede vi første december og første søndag i advent er skam også overstået. Som del af en børnefamilie betyder det julerier, også selvom mor er syg og ikke er på toppen pt.

Lina er så også sløj og har haft øjenbetændelse siden i lørdags, hvor hun sov hos mormor og morfar, inden vi søndag havde planlagt at spise sammen og kreere juledekorationer og lidt julepynt til i år.
Vi endte med at komme hjem med over en flyttekasse med julepynt, et par af de obligatoriske stjerner foldet af 4 strimler og ingen dekoration, men alt til at lave den - Det har jeg så ikke gjort endnu.

Adventskrans er officielt droppet, men kalenderlyset har vi, og som en selvskreven tradition, er vi allerede bagud med det, da jeg først satte det frem omkring kl 17.30, og vi ikke havde snydebrændt det ned til nr 1, så man ligesom var klar og ikke først skal brænde de øverste cm.


Lidt skævt står lyset i stagen, med lidt gran til at skjule den lerklump, som holder lyset fast...
Det passer sq nok meget godt til vores familie i sidste ende... 
Vi er langtfra perfekte, men vi kan da få det til at se nogenlunde ud som om vi har mere "styr på lortet end lort på styret"
 ;-)

Vi er lige så "opfindsomme og sjove", som en stor del af andre børnefamilier, så "Julius" er flyttet ind og giver gaver i december måned. Derudover laver han også ballade, når vi har energi til det.
Fx er der i dag blevet byttet om på Linas tandbørste og vores tandbørster (de står i hvert sit glas)
"Santa Spy Cam"-appen er også blevet hentet ned på min iphone, så der er optaget film med nissen, som går rundt på værelset.




Nissen, i skikkelse af farmand, havde lagt en lille gave til Nullermusen på hendes værelse, så da hun stod op i dag, kom hun løbende ind med gaven og var helt oppe at køre.
Ham der nissen var vist okay alligevel, for i går var han bare en dum nisse, der var flyttet ind på hendes værelse.




Selve ponyen, der var i gaven, har jeg ingen anelse om, hvor er henne, da frøkenen var exceptionelt dygtig til selv at rydde op tidligere; men den ser ud som på kortet, og passer ind til hendes andre små ponyer, som hun samler på.
Hun blev glad, og hun har generelt haft det meget bedre idag, hvor der ikke har været noget øjenbetændelse indtil videre.
(Jeg håber virkelig ikke jeg jinxer det nu, hvor hun ligger i sofaen og sover)
Hun har så tilgengæld hostet værre end en person med rygerlunger, men humøret og energien er en del højere end det var igår, hvor hendes øjne konstant var fyldt med pus.



Årets chokoladekalender endte med at blive en My Little Pony, og det vakte lykke for Nullermusen, da den blev fundet frem i morges.
Farmand, som plejer at have en Kinder-julekalender og sidste år havde både på arbejdet og hjemme, må nøjes med at kigge på, for jeg har ikke opdaget Kinder Kalenderen i år... måske den er udgået? mystisk!


En sidste ting vi skal have gang i, er denne her.
Den blev vundet i en konkurrence helt tilbage i 2013, men da jeg vandt den i en julekalender-konkurrence, blev den først fundet frem sidste år, og der fangede den slet ikke hendes interesse.
-Måske i år som en lille godnathistorie :-)