fredag den 30. oktober 2015

Præsentationsrunde: Urban - nyeste kat på matriklen

Vi har, for et stykke tid siden, overtaget den smukkeste kat!


Urban stammer fra Cattery Knick-knack beliggende i Tølløse og egnede sig desværre ikke til avl p.g.a. sin psyke, da han åbenbart ikke kunne finde ud af at være fertil, og derfor nærmest fik et nervøst sammenbrud, da han blev kønsmoden.

Derfor blev han kastreret og omplaceret til et nyt hjem, hvor han efter et godt stykke tid desværre ikke trivedes.

Vi ville gerne have en yngre kat, da Mushu indimellem opfører sig som en 5-årig med ADHD, hvilket "pensionisterne" ikke gider være med til.
Når man er en kat på over 10 år, sover man åbenbart det meste af dagen og står kun allernådigst op til spisetid, eller hvis der er snacks eller nus i farvandet.

For at gøre en kort historie endnu kortere, fik vi lov til at overtage ham, for at se om han ville trives hos os.

Han har allerede sneget sig ind i vores hjerter, og vi arbejder pt på, at få ham til at slappe af, godt hjulpet af Feliway og CALM, som vi fik med af Maria, da vi hentede Urban.


Det lader til, at den bedste "terapi" for ham er de andre katte og masser af kærlighed, så han er da kommet til det rette "Crazy Cat-home".

Han er heldigvis allerede kommet en smule ud af sin skal, og specielt efter han er blevet bedste venner med Mushu. 
Lige pludselig en dag var der to hoveder, der stak op af den samme "skål" i kradsetræet, og siden den dag har de tit puttet sammen plus de på det seneste er begyndt at lege sammen, lave ulykker sammen og tigge godbidder sammen.


Vi glæder os til at lære ham nærmere at kende, men det kan tage sin tid, og det er helt okay, for udover et smukt ydre, har han også en dejlig stille og rolig attitude, så han skal bare blive her hos os, og forkæles resten af sine dage med de andre spinnende pelsklumper ❤️

Ingen kommentarer:

Send en kommentar