onsdag den 28. oktober 2015

Krutter lagersalg!

For et stykke tid siden, mens jeg har haft trælse ben, var der lagersalg hos et af yndlings tøjmærkerne til Nullermusen: KRUTTER!

Jeg har derfor ikke haft overskuddet til andet end at vise det frem på facebook; men så kan jeg heldigvis vise det frem nu :-)

Lagersalget var inde midt i København på Store Kannikestræde på 1. sal, så det krævede en del af bentøjet, men jeg klarede det med offentlig transport ind til Nørreport, og så en lille gåtur hen til lagersalget, hvor det viste sig, at man skulle være medlem af "børn i byen" for at komme ind kl 11, og ellers måtte man vente til kl 12.

Min søster havde skyndt sig at melde sig ind, mens hun ventede på mig, så hun fik raget en masse lækkert tøj ned i posen, både til sine egne to piger og til Lina.

Jeg fandt vist kun 2-3 ting selv, og så havde hun fundet resten til os, så på trods af, et lidt kedelig udvalg og at jeg skulle vente en time på at få lov til at gå ind, fik jeg en ret god høst alligevel. ;-)

3 dobbelte bomulds-elefanthuer for 100kr, når en enkelt koster 60, var et sikkert haps; og så glemte jeg naturligvis at tage i forskellige str, men nappede dog i en stor str, så de burde kunne bruges de næste 2 års tid.


Dobbelte fleece-huer fik hun også et par stykker af, vi skal jo ikke gå og mangle vel? og pt er det en kamp i det hele taget at få en hue på hende.

En lækker overgangsjakke til foråret hapsede jeg også med en besparelse på 400kr! Det var noget af et kup, synes jeg.


Bukser er noget af det, jeg gerne køber fra Krutter, da det er dejligt tykke fløjlsbukser med søde applikationer på ben eller numse.


De lilla bukser er så uden applikation, men søde alligevel.

Derudover røg der en fløjlskjole med hætte, en tynd bomuldsbluse og et par leggings med. 
Derudover købte jeg en nuttet baby-hjelm med løve på, der skal bruges som "cykel-hjelm" til Linas Ellafant.


Hætte og lommer plejer at være et hit!


Origami mønsteret på leggingsne kunne jeg ikke stå for, den gule bluse med tigerne var lidt et sats, da hun plejer at være glad for tigre og på det sidste har været glad for farven gul og huen var for at opfylde et behov hos Nullermusen, som har haft det skidt med at Ellafanten ikke har cykelhjelm på, når vi kører til børnehaven i Niholaen - Måske er det derfor, hun har valgt en anden bamse på det sidste?!

Hele fangsten, som også indeholdte et par babysko til en kommende barselsgave fik jeg for 1565 kr, men en udregning med cirkapriser har afsløret at jeg har sparet ca. 2500 kr, så en god fangst på trods af ventetiden på at komme ind, mens de andre handlede plus det som sagt lidt kedelige udvalg.

Jeg måtte i øvrigt kapitulere på vej hjem, så jeg tog med Mille hjem til Nørrebro, hvor jeg hyggede med hende, svoger og niecer, men jeg ventede på Carsten og Lina, som kom og hentede mig, jeg var nemlig helt flad, og eftersom jeg åbenbart manglede, da de vågnede om formiddagen grundet ferie og sløjhed, var de bestemt ikke svære at overtale...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar