Vederlagsfri holdtræning hos en fysioterapeut?

Som kronisk syg med sclerose er der mange ting, der løbende er - og bliver svært...

Når jeg er træt, driller hele kroppen. Armene bliver tunge og mister kraft, benene bliver tunge og mister kraft, og det er bare en brøkdel af de irriterende ting, den kan finde på!

Derfor er man utrolig heldig, at muligheden, for vederlagsfri holdtræning ved en diagnose af den art, eksisterer.

Da vi boede i Herlev, luftede jeg mine meget gule træningssko og meget gule strømper hos en skøn fysioterapeut, Morten, som var glad, smilende og god til at motivere os løbende - både med et tiltrængt los eller humor afhængigt af, hvad der var brug for.

Jeg var utroligt glad for at gå hos ham, og jeg kunne også mærke at jeg fik det bedre med frk Rose, når jeg havde en god periode, hvor jeg passede træningen 100%, men selvom jeg fik det bedre, gik det også jævnligt ned af bakke, når der var en ændring i sclerosen med attaks eller pseudoattaks, som jeg jævnligt har, når min krop skal arbejde med andre infektioner.

Blærebetændelse er fx en hyppig og uvelkommen gæst, som kan få mig helt ud, hvor jeg næsten ikke kan gå. 

Det er sq træls!

Heroppe, i skønne Nordsjælland, har jeg endnu ikke fundet ud af, hvor jeg skal starte op med holdtræning. 

Jeg har været meget træt længe, da selve flytningen trickede min krop med diverse småskavanker så jeg rendte rundt med betændelse ved trommehinden, blærebetændelse, virus i halsen og forkølelsessår, mens vi flyttede kasser og møbler op i huset. 

Siden hen har jeg brugt min energi på at falde til og bare komme nogenlunde på plads - og vi er langt fra færdige med det, på trods af at jeg går sygemeldt, og Carsten har haft to ugers ferie i Juli.

Så opstart af træning er blevet nedprioriteret gevaldigt, og jeg har derfor ikke helt besluttet mig for, hvor jeg skal træne henne endnu.

Jeg har heldigvis en bold herhjemme, så jeg kan lave en del øvelser med den, og så har jeg overvejet at starte på et yogahold, da det virkelig hjælper mod trætheden, når man får strukket kroppen ordentligt ud.

De få gange, jeg har lavet lidt øvelser, har det været fra en yoga-bog med øvelser, som er beskrevet med en masse forskellige tips, så man kan inddrage sine børn fra en ung alder, og jeg håber lidt, at jeg kan få Nullermusen med på det, da jeg tror, det kan hjælpe på hendes vokseværk og uro at blive strukket ordentligt ud.

Men den der træning skal jeg snart igang med, så jeg har researchet lidt og overvejer at starte op hos en ridefysioterapeut i stedet for almindelig træning, da jeg kan lave en masse øvelser herhjemme, som jeg ellers ville lave hos den almindelige fysioterapeut; så for at få mere ud af træningen, kunne det være fedt at begynde med ridning, så jeg både får ridningen OG øvelser på gulvet herhjemme.

Måske endda også yoga, hvis jeg altså får taget mig sammen og meldt mig til et hold.

Jeg har allerede idag skrevet en besked til en ridefysioterapeut, for at høre nærmere, men nu må vi se. 

Hvis jeg er rigtig sej, får jeg kontaktet en underviser angående yoga imorgen, men da jeg har en sløj Nullermus hjemme, er det ren overlevelsesinstinkt og kaffe jeg overlever på pt.

Opvækst med kæledyr

Vi er enige om herhjemme, at vi ønsker at Lina vokser op med dyr omkring sig, da vi begge selv elsker dyr, og desværre ikke selv helt fik stillet vores kæledyr-trang som børn.

Vi måtte ikke rigtig have nogen dyr i den lejlighed, hvor jeg voksede op, så der var begrænsningen dyr i bur.

Min søster og jeg fik så hver et marsvin, og vi har tidligere haft kaniner både hos vores far og i det fritidstilbud vi var tilknyttet.

Jeg havde også en hønsegård på "Byggeren", med en tam hane, der hed Laban, en masse høns og kyllinger af og til...

Så vidt jeg har kunnet forstå på Carsten, var hans bror temmelig allergisk overfor pelsdyr som barn, så Carsten har, udover en hund som vist desværre blev bims, haft fugl, hvilket jeg personligt ikke kan se det fede i.

De er kedelige, og jeg har svært ved at se hvordan man kan kæle med dem, plus jeg synes de større fugle giver mig noia på med deres næb - specielt papegøjer.

Som voksen har jeg haft en masse forskellige dyr mens jeg boede i Nyborg, men da jeg flyttede derfra, efter jeg gik fra min ex, endte jeg med kun at kunne tage mine 3 katte og en hund med, og så måtte jeg desværre få aflivet en masse af de gnavere jeg ellers havde, selvom jeg prøvede at finde nye hjem til dem.

Pt har vi katte, slanger og den tamrotte, som vi desværre ikke kan finde et hjem til :-/ og det er mere end rigeligt for mig.

Jeg har ikke det store overskud mere, så det er rigtig smart med slangerne, som ikke kræver den vilde opmærksomhed - Det er jo hobbydyr, som egentlig har det bedst hvis man lader dem stene i fred og kun forstyrrer dem, når de skal have mad eller vand.

Kattene er så smarte med for eksempel fornærmede "miv", så man ikke er i tvivl om, hvis de mangler vand, mad, kattebakken er beskidt eller de vil have opmærksomhed og nus.

Det er dejligt nemt!

Det er så også derfor at vi prøver at finde et hjem til Stinky (tamrotten), for han var egentlig købt som mad til den ene slange, der dog ikke gad spise ham, og nu nænner vi ikke at fodre med ham.

Men han får slet ikke den opmærksomhed fra os voksne, som han burde, og Lina er slet ikke stor nok til at tage sig af et dyr, og interessen er ikke specielt stor for en rotte, der ikke er specielt tam eller spændende, når man kun er 3 år.

Stinky passer jo bare sig selv og gør ikke opmærksom på, at han mangler noget, så der skal vi selv have fokus på ham, og det halter altså lidt, også fordi rotter bør gå sammen mindst 2 af samme køn og gerne flere.

Så må vi tage det til den tid, hvis hun begynder at plage om kaniner, fugle, geder eller hvad det nu bliver :-)

Godt hun har en far, der kan tage sig af det! hehe

Av og øv!

Jeg ligger i sengen i skrivende stund og kan høre Carsten og Lina snorke om kap...

Temmeligt træls når man ikke selv kan sove på grund af avs - hånd og håndled er stadig forstrukket, selvom jeg har passet på det, og sørger for at putte forbinding på dagligt, så jeg ikke dummer mig og laver for meget.

Men selvom jeg tager stærke smertestillende, og har gjort det de sidste snart 14 dages tid, hjælper det ikke en skid.

Jeg troede først at det var seneknuder igen, og var lettet, da lægen spurgte hvordan jeg havde forstrukket den, for det burde da ikke tage så lang tid... Suk

I det mindste er jeg da så sluppet for en masse opgaver i dagligdagen, men jeg føler mig ret dum og ynkelig, når jeg ikke engang kan skifte Nullermusens ble uden at det gør sindssygt ondt i venstre hånd!

Bare et lille pip herfra med grimt layout, da jeg ikke har styr på at ændre det på telefonen.

Jeg er her stadig, og er forhåbentlig snart klar til at blogge videre igen 😉

Ham her skal også præsenteres...

Sløj og dum periode!

Jeg er inde i en temmelig dum periode med, efter min smag, lidt for meget smertestillende.

Mit håndled giver problemer med stærke smerter, så der er rigtig mange ting, jeg ikke kan pt. uden at pive.

Det ene øjeblik er jeg lidt ynkelig, fordi det gør ondt, og det næste er jeg gnaven og irriteret, fordi det gør ondt!

Akut "Stalimi" når det er værst (STAkkels LIlle MIg)

Gæt selv hvor piv jeg er på billedet, og jeg HADER det.

Blogging bliver derfor nedprioriteret en del, og jeg er vist løbet tør for "kladder", som er klar til udgivelse.

"Heldigvis" er det, så vidt jeg ved, ikke MS der driller, selvom den har drillet en del på det sidste, mens jeg har haft blærebetændelse.

Jeg blev opereret i 2009 for seneknuder, hvor jeg havde samme symptomer og smerter, så jeg går ud fra, at det er det samme, men siden jeg ikke er læge, har jeg naturligvis booket en tid, selvom der først var ledigt om en uge.

Hvis det går i sig selv inden min tid, er det bonus, og hvis ikke kan det jo heldigvis blive tjekket.

Kodipar og Ibuprofen er min ven - desværre må jeg så ikke køre bil, men med håndleddet sådan her, gør det vist ikke så meget :-)

Mig selv ;-)

Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal skrive om mig selv, og så ender det med fjollede ting.

Det er jo ikke så svært at skrive upersonlige ting, som fx skostr, og også pænt uinteressant, medmindre jeg enten er ved at købe eller sælge et par sko.

Jeg vil derfor bare fyre forskellige facts af, og så prøve at få Carsten til at gøre arbejdet med en beskrivelse.

Listigt ikke?

Anyways her kommer en blandet landhandel af facts:

• Jeg har et trip med Tandløs fra "Sådan træner du din drage". Måden de har bygget figuren op over en kat, fanger mig, og jeg synes den er ualmindeligt nuttet.
• Jeg har pt to små figurer af Tandløs og et par øreringe; der er derudover to figurer og et par sutsko på vej fra Ebay, selvom jeg allerede har sutsko med enhjørninger, som jeg også har et flip med, på trods af at jeg burde være vokset fra det forlængst.
• Jeg kan godt lide at køre i tog
• Min humor er temmelig sort og nogle gange er platte og ekstremt elendige vittigheder sagen.
• Jeg fik kørekort på min mors fødselsdag i 2007, og har siden fået i fartbøde og 4 parkeringsbøder. Derudover har jeg haft 3 biler, er på den fjerde nu, selvom den står i Carstens navn, fordi forsikringen bliver billigere, når man er mand.
• Overstående pisser mig af, da Carsten først fik sit kørekort i efteråret 2012.
• Jeg glemmer næsten altid at tage øreringe på, men bærer fast to magnetsmykker, som er et armbånd og en ankelkæde, der hjælper på kroniske smerter, hvorfor ved jeg ikke, da jeg egentlig ikke tror på det fis.
• Jeg bærer også et læderarmbånd med et guld-hjerte, hvor Lina og hendes fødselsdato er indgraveret, og en hjertemedallion, hvor planen er, at der skal billeder i af Carsten og Lina, så jeg altid har dem med mig.

• Min musiksmag er meget blandet, men hvis jeg skal fremhæve nogen, hører jeg pt gerne Hollywood Undead, Disturbed, Volbeat og Five finger death punch. At jeg så lige så gerne sætter Katy Perrys Roar, Dizzy Mizz Lizzy, Eminem og Rihannas duetter eller Icon for Hire på, er et spørgsmål om humør :-)

Natur-energi - en fokusgruppe

Fokusgruppen hos Epinion var rigtig sjov! 

Det omhandlede el, som jo er et temmelig tørt emne, men eftersom det viste sig at være en kampagne om et grønt el-selskab, som ingen af os deltagere kendte, var det meget sjovt, da vi alle måtte basere vores udtalelser på, hvad vi tænkte og troede og ikke på reel viden om emnet og el-selskabet.

Vi fik sandwich, slik, sodavand og kaffe, så der var bestemt ikke noget at udsætte på servicen, andet end at jeg er en kræsenpind, der ikke kunne lide min sandwich; men med kapers og mayonnaise over det hele, plus en masse brusk i skinketernene er jeg forhåbentligt undskyldt, at jeg efterlod det meste af den uspist.

Der var to timers hyggeligt samvær med diskussion om reklameudkast og Natur-energis nedskrevne manifest, mens vi blev optaget på video, og ordstyreren fra Epinion stillede os en masse forskellige spørgsmål om, hvad vi syntes.

Derudover sad der repræsentanter fra firmaet sammen med en anden konsulent fra Epinion på etagen ovenover og fulgte med live via kameraet, så de med det samme kunne stille flere uddybende spørgsmål, hvis de mente vi ikke havde været nok omkring emnet.

Ekstra spørgsmål var der dog ikke nogen af, så de må have været godt tilfredse med os, selvom vores udgangspunkt til fokusgruppen ikke var helt optimalt. 

Men på den anden side er det også rart at kunne vise sit selskab og produkt frem til nogen, der er helt udenforstående og derfor endnu ikke har en fast holdning.

Efter de to timer sagde vi pænt farvel, og så var jeg ellers klar til at komme hjem til Carsten og Lina.

Bussen jeg skulle med først var heldigvis en A-bus, så der gik ikke lang tid, før jeg var på vej mod Nordhavn st, og derefter videre med S-toget mod Hillerød.

Jeg var temmelig brugt, men det var rart at lave noget andet end at være derhjemme; og heldigvis hentede min dejlige lille familie mig i Hillerød, så jeg ikke skulle vente 30 min på lokal-banen hjem til Ølsted.

Så må vi se, hvad der kan googles frem om Natur-energi, når jeg er ovenpå efter weekenden, for hvis det koster det samme eller mindre, som jeg fik indtryk af, er det klart et interessant bæredygtigt alternativ til dong med vindmølle-energi :-)

Når mor er ude, laver far og Nuller ballade!

I dag har jeg sovet hele dagen efter jeg afleverede Nullermusen i børnehaven ca. kl 9:15.

Jeg havde nemlig problemer med at sove igår, så jeg kom først i seng ca kl 2 i nat.

Kroppen gjorde ondt, og jeg var stadig småked af det, på trods af et hyggeligt visit hos min dejlige svigermor, med lækker grillmad og jordbærtærte til dessert... Mums!

Jeg plejer ikke at planlægge aktiviteter flere dage i træk, da jeg ved af erfaring, at jeg ender udmattet bagefter; men denne uge har det desværre ramlet sammen, fordi jeg ikke har haft styr på datoerne.

I morgen skal jeg både til lægen, og vi skal til dyrlægen med Ven, så jeg har sparet på kræfterne i dag, da jeg har sagt ja til at deltage i en fokusgruppe omkring valg af elselskab hos Epinion.

Det indebærer en togtur til København, men det plejer at være sjovt at deltage i sådan et panel/diskussionsgruppe, så jeg håber jeg ikke bliver for udmattet bagefter.

Weekenden står i hvert fald på så meget afslapning som muligt, selvom vi skal til Helsingør for at hjælpe svigermor med at pakke hjemmet ned i en container, mens der bliver lavet gulv det næste stykke tid.

Det er så stort set kun de tunge ting, der skal flyttes, så enten bliver jeg hjemme med nullermusen og hygger med dvd-film i sofaen eller tager med som moralsk support; det må energien bestemme søndag.

Jeg sidder allerede i skrivende stund i det her tog og glæder mig til at få besked om, at Carsten har hentet Nulleren, da de skal hygge sammen, mens jeg ikke er hjemme.

På trods af en øv-dag i morges ved afleveringen, ved jeg nemlig, at hun glæder sig til at være alene med farmand, hvor de skal grille pølser til aftensmad, "glemme" grøntsager og spise alt for meget slik og chips.

Sådan en dag skal der sq også være plads til!

En trist fødselsdag

I dag ville min far være blevet 56år

Desværre ville skæbnen det anderledes, og d. 17/8 er det præcis et år siden, at han døde af hjertestop 55år og 5 dage gammel :-(

Jeg har været lidt trist det sidste stykke tid, faktisk lige siden Volbeat-koncerten, hvor Michael Poulsen (forsangeren) dedikerede nummeret "Fallen" til sin far og alle dem, der havde mistet et nært familiemedlem.

Jeg brød sammen ved den kommentar, og tårerne var ikke til at stoppe.

Selvom jeg ikke havde specielt meget kontakt med min far, efter jeg blev teenager og senere voksen, og slet ikke de sidste år på grund af stædighed og stolthed hos os begge; savner jeg ham.

Han blev aldrig den nærværende far, jeg ønskede mig og desværre heller aldrig den morfar, min datter fortjener.

Heldigvis er jeg vokset op med en stedfar, der gladeligt har påtaget sig begge roller, selvom der stadigvæk er et savn, som aldrig går væk.

En dag, når Nullermusen er blevet ældre, får hun at vide at hun havde en ekstra morfar, en biologisk morfar, som desværre ikke er hos os mere, jeg lægger ikke skjul på det, og han får også en plads i den familiebog, jeg har planlagt at lave til hende, men hun er endnu for lille til at forstå det.

Jeg vil vise hende billeder, for jeg har billeder fra, da han så hende, som helt lille, og fortælle hende om de af hans særpræg, som jeg husker, og mindes med et smil på læben.

Når han opdagede en på afstand, fløjtede han for at få ens opmærksomhed; men det var en blanding af et fløjt og et pift, og jeg har aldrig hørt andre komme med den lyd.

Han havde svært ved at vise følelser over for os, men har fortalt alle dem han kendte, at han havde to døtre, som han var stolt af, og da han blev morfar, anskaffede han sig straks to trehjulede cykler, så pigerne kunne cykle hjemme ved ham. 

Det allerede inden de var et par måneder gamle, og knap nok kunne holde deres hoved selv.

Desværre følte hverken min søster eller jeg os velkomne efter han blev gift igen, på grund af hans kone, så det var en lidt tåbelig drøm, han havde, sammen med planen om at tage på post og telegrafmuseet med begge piger, når de var blevet større.

Men sådan var han. 

Han ville en masse og var altid i gang med et eller andet, om det så var med hans skilte, frimærker, julemærker eller store postinteresse.

Man kan lidt ane på billederne, at han ikke var helt fortrolig med så små børn og er en smule anspændt, og det er garanteret derfor, jeg aldrig fik et så nært forhold til ham, for min mor og far blev skilt, mens jeg var helt bittelille, og derfor kom jeg først på overnatning hos ham efter nogle år, hvor jeg allerede havde fået min stedfar, som var der i hverdagen.

Han har måske følt sig tilsidesat allerede dengang, men den grumme sandhed er, at jeg faktisk ikke helt kendte min far, og det er jeg ked af.

Jeg er bange for, at jeg kun har mødt hans glade, fjollede facade; men så kan jeg i det mindste dele de minder med hans barnebarn, og glædes over, at han, inden han døde alt for tidligt, havde lavet en del slægtsforskning, så vi i det mindste kan læse om familiehistorien, når han nu ikke fik mulighed for at vise os det han havde fundet, og fortælle os om det selv, hvilket havde været hans plan.

Han blev begravet på de ukendtes gravplads i Kirke Værløse, men jeg har endnu ikke været der. 

Planen var at tage derud idag, men jeg ved ikke helt, om jeg er klar til det, men det ville være rart, hvis det kunne give en afslutning, så jeg kan komme videre og få bearbejdet sorgen, for selvom det ikke udadtil er et issue, har jeg svært ved at give slip.

E-bay shopping

Mine (lidt for) mange e-bay pakker er begyndt at komme dumpende.

Der er så også blevet købt lidt mere... ups!

En kjole er det blevet til... denne gang helt uden ponyer,
Den var nemlig forkælelse til mig selv!
- også selvom jeg plejer at hade kjoler, fordi jeg synes, at jeg ser dum ud i dem, og det er så forklaringen på hvorfor, jeg kun sætter et billede ind af den på en bøjle.
Den her hedebølge, som kommer dumpende i tide og utide, sørger i hvert fald for, at jeg ikke kan holde mine lange bukser ud... mig som plejer at gå i lange bukser både sommer og vinter uden problemer.

Kjole

Derudover er der kommet et mobilcover hjem, som jeg er vildt glad for, da jeg havde købt et "nød"-cover i Tiger, som der kun dækkede bagsiden af min nye Iphone 6, som derfor allerede havde fået en masse grimme ridser i skærmen... 

Dog sad ridserne heldigvis kun i beskyttelsesfilmen, som jeg havde købt sammen med coveret, fordi jeg vidste at telefonen var på vej, og E-bay desværre ikke kan levere et cover på 5 min :-)

Iphone-cover

En lille kort holder/mappe?! er det også blevet til, da jeg aldrig kan finde mine kort til fx H&M, Change osv. Man får jo efterhånden medlemskort til alt, og det tager en helvedes tid at finde dem, når man står og skal betale i butikkerne.

Man kunne få den i forskellige farver, så jeg nuppede straks en sort

Inden i er der plads til en masse kort. Der er 12 lommer med plads til to kort i hver, så selvom jeg har mange kort, er der stadigvæk plads til dobbelt så mange som jeg har.

Det er rart at min pung også er blevet mere overskuelig!

Kortholder

I dag er der kommet en lille spilledåse hjem, som spiller en melodi, når karrusellen drejer rundt... 

Lina var vild med den med det samme og har siddet stille med den i et godt stykke tid.

Spilledåse

Udover disse små "fangster", er der også kommet mere tøj hjem til Nullermusen og en t-shirt til farmand; det ligger så allerede i vaskemaskinen, sammen med nogle andre tøj indkøb til trunten fra i dag; hun vokser sq som ukrudt pt... 3,5år og godt på vej i str 104 og 110 i visse ting. Bluserne skal jo helst ikke sidde for stramt!

Carstens t-shirt er en klassisk "far-shirt" med teksten:

"I have a beautiful daughter, I also have a gun, a shovel and an alibi!"

T-shirt1

Der er så også bestilt endnu en t-shirt med budskabet, som er på vej... 

Denne gang står der:

"Before you date my daughter know this: I'm a dad with a shotgun, a shovel and a backyard"

Selvom Lina ikke skal på dates med nogen for, hun er mindst 40, hvis man spørger hendes far

T-shirt2

Jeg kan mærke, at jeg er ikke helt på toppen i disse dage, så der kommer garanteret et brokke/ynkeindlæg snart; det kan i hvert fald nok ikke shoppes væk, selvom jeg da har givet det et godt forsøg i dag!

Præsentationsrunde

Jeg burde nok have startet bloggen med en præsentationsrunde af hele familien, da der jo egentlig godt kan komme læsere ind på et tidspunkt, der ikke kender os uden for den virtuelle verden.

Det vil jeg så råde bod på nu, med en række indlæg om alle familiens medlemmer, der pt består af Carsten, Nullermusen, 3 katte, 2 slanger og en tamrotte, som vi meget gerne vil finde et nyt hjem til, da de helst skal gå flere rotter af samme køn sammen.

Hvis vi så udvider familien, vil jeg løbende lave præsentation af det nye familiemedlem.

Jeg kan godt afsløre allerede, at vi allesammen på sigt godt kunne tænke os at dele livet med en hund, Carsten drømmer om en ugle, fritte og nogle forskellige racekatte blandt andet en Sphynx og en Cornish Rex, heldigvis ikke nødvendigvis på en gang.

Lina vil gerne have en lillebror/søster (den bliver dog svær pga manglende energi hos mig - skrukheden mangler desværre ikke), hun vil også gerne have en baby kat... så der er lettere løsninger (heldigvis!).

Men pt er der vist rigeligt med familiemedlemmer; jeg kan i hvert fald ikke overskue de helt store ændringer lige nu, så længe vi ikke er helt på plads i huset.

Men der er også stor forskel på, hvor meget ekstra energi det kræver, hvis man får en ekstra kat, en ugle, et barn eller en hund!

Så lur mig om ikke Carsten ender med at få sin kat inden vi får hund.

Hvis det så ender med at være en killing, får Lina jo også sit ønske opfyldt.

Spørgsmålet er bare, om vores 3 gamle katte gider dele huset med flere missebasser; det må vi tage til den tid, for de er her forhåbentligt mange år endnu, selvom de alle er "affalds-katte", som er overtaget fra tidligere ejere.

Heldigvis har kattene accepteret hinanden, selvom de alle (på nær Zim) har været oppe i alderen, da de er flyttet ind, men mere om det i løbet af præsentationerne, som garanteret kommer løbende i en blandet og underlig rækkefølge.

Ingen energi med en blog

Som kronisk syg med nedsat arbejdsevne - uden energi til at arbejde og i det hele taget holde vores hjem i orden, kan jeg godt forstå at der sikkert, på et tidspunkt, vil blive stillet spørgsmålstegn ved, hvordan jeg indtil videre har kunnet udgive et blogindlæg næsten hver dag.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg snyder. 

Jeg snyder noget så grusomt ved at lave et par kladder, når jeg har en smule energi, og så slapper jeg også af og hygger med det.

Når jeg så har en off-dag kan jeg altid bare udgive en kladde, eller jeg kan få den til at udgive automatisk, hvis jeg på forhånd ved, at jeg kommer til at være træt på grund af (for) mange aktiviteter.

Nogen gange driller den så med datoen, fordi den har gemt, hvornår det er skrevet, men jeg holder øje med det, og får ændret det løbende, så rækkefølgen af indlæg bliver kronologisk efter udgivelse og ikke efter dato for oprettelsen af kladden.

Det kan dog godt smutte, da jeg ikke altid er lige hurtig til at opdage det :-)

Indholdet på min blog er måske ikke vildt banebrydende og interessant, men det er en måde man kan følge med i vores liv i Nordsjælland, og så er det ting/oplevelser, jeg ellers ville have haft lagt ud på min facebookkonto.

Det er vist også kun folk fra min facebook venneliste, der følger med, og det er helt fint. 

Jeg har bestemt ikke noget behov for at have en stor blog med en masse følgere, der forventer, at man udgiver noget konstant, og det er også rart at det bare kan være en lille hyggefortælling om dagligdagen, hvor jeg kan skrive, at jeg er træt og har en lortedag, uden det giver anledning til en masse spørgsmål; da jeg heller ikke gider bruge min energi på at snakke sygdom, selvom der indimellem sikkert vil komme indlæg, der omhandler sclerosen. 

Frk. Rose vil være min ledsager resten af livet på lige fod med Carsten og Lina, og som jeg gerne napper, hvis bare resten af familien går fri.

Jeg vil hellere bruge min energi på de gode hyggelige ting, som at putte i sofaen og se My Little Pony med Lina, og bare klikke udgiv på en tilfældig kladde.

Jeg bruger derfor ikke specielt meget ekstra tid på at blogge, og jeg har opdaget, hvor smart mobilappen blogger er, til at begynde at skrive og tilføje billeder fra mobilen. 

Så kan jeg altid ændre skrifttype, farver osv bagefter via computeren.

Mange af mine kladder bliver derfor til i sengen, når jeg ikke kan sove eller hvis jeg er på farten, selvom jeg pt som oftest er hjemme.

Stickers igen :-P

Der er kommet nye wallstickers hjem!

Først og fremmest blev jeg inspireret af nogle billeder på facebook, hvor nogle mødre havde tegnet øjne og mund på opbevarings-bøtter, og derefter sat runde klistermærker på, for at lave røde kinder.

Meget sødt til børneværelset!

Nu har jeg jo så en lille terrorist-Nullermus, som ikke er specielt god til at være forsigtig, så selvom jeg har fået lavet to opbevarings-bøtter efter samme princip, tvivler jeg på, at de skal stå på børneværelset før hun er blevet en del ældre.

Det er i øvrigt disse bøtter fra Kvickly, som jeg har brugt: 

Lidt søgning på google efter Cat face clipart, og disse dukkede op:

Dog krævede de lidt redigering, inden de blev så tydelige som her, og ørerne på den smilende kat blev i sidste ende visket væk, så ingen af katte-ansigterne havde ører. Luksus at være gift med en dygtig grafiker, som da bare lige klarede opgaven i Photoshop på ganske kort tid.

Wallstickers blev bestilt hos min favorit wallsticker-pusher, og lige så snart de kom hjem, fik jeg kreeret disse to søde sager.

Jeg overvejer så lidt, om jeg skal beklæde lågene med folie eller lokke Carsten til at spraymale dem. 

Eftersom bøtterne er svagt babylyserøde, tænker jeg at sorte låg vil give dem mere kant/kontrast.

Jeg fik også disse tre: en til Carstens værksted, en til mit hobby/syrum og den sidste til bryggerset, som vi bruger som indgang og jeg håber at budskabet vil hjælpe, da jeg tidligere er kommet halvt til Frederikssund efter penicillin uden min pung; pænt nitte, da det var lige inden lukketid og jeg kun lige akkurat nåede det, efter at være kørt hjem efter dankortet.

Pænt nederen træer!

Der var engang, hvor vi kiggede glade på vores to træer i haven foran køkkenvinduerne.

Det var lige efter huskøbet, og inden vi opdagede, præcis hvilke træer det var!

Det første træ var jeg nu ganske glad for, dengang det blomstrede flot lyserødt, hvor alle valfartede ind til træerne på Bispebjerg kirkegård, hvor de mange fine lyserøde træer var vildt populære indslag i alskens selfies og instagram-feeds... 

Jeg havde jo mit eget lige foran køkkenvinduet!

At det så så ud som om det var dødt efter det havde afblomstret, var så ikke sagen... Jeg kunne nok godt leve med det, men manden havde jo ret i at det var nederen med et træ der over halvdelen af året så dødt ud; selvom det var så fint lyserødt i foråret. 

Derfor måtte det lade livet, og vi begyndte at være spændte på hvad det andet træ gemte på. 

Det var så et æbletræ, som man kan se ude til højre, og vi har længe kigget på alle de fine små æbler og så, da vi opdagede at de var begyndt at rådne på træet og falde ned, måtte vi jo hellere få smagt på et af de gode æbler!

Aldrig har jeg smagt et så forfærdeligt æble. Det var simpelthen så surt og efterlod en med en klam smag i munden... Adddrrr!

Som de knap så lykkelige ejere af et æbletræ, som kun producerer affaldsæbler, endte det med den logiske løsning for os begge.

8 store poser bioaffald aka nedfaldsæbler og en heftig studsning.

Nu har vi ingen træer... 

Men en smågnaven kat, som garanteret mangler sit træ at ligge under og ikke kan nøjes med det høje græs vi har efterladt til ham.

Mon ikke han får et nyt en dag?

Hyggemorgen

I dag var bare sådan en dag, hvor man ikke har lyst til at stå op!

Der blev puttet løs i dobbeltsengen, og selvom vi samsover, så det ikke er et særsyn, var det lige ekstra hyggeligt imorges... 

Måske fordi vi allesammen var ret trætte, og Phoebe også var hoppet med på puttevognen. En spindemis i sengen gør alting en tand mere hyggeligt.

Desværre skal Carsten jo på arbejde og Lina i børnehave, så vi havde ikke noget valg... op skulle vi.

Morgenmad plejer at være en ret uønsket event for Lina, så i morges overraskede jeg hende med brunchpandekager og jordbær, så det lykkedes hende faktisk at klemme en del ned, mens hun så Disney Junior, som vi plejer om morgenen, mens vi vågner op.

Farmand skynder sig nemlig ud af døren, og så er det bare mig og Lina, der hygger, inden vi nupper Niholaen ned til børnehaven.

At jordbær og brunchpandekager skyllet ned med kakaomælk, så ikke lige er den sundeste start på dagen ignorerer vi bare og tænker på følgende måde:

• Jordbær - det er da egentlig ok sundt. 
• (Kakao)MÆLK - påstår de kloge hoveder jo at man skal drikke.
• Brunchpandekagerne var sat ned pga udløbsdato, så vi minimerede madspild!

Var det bare tre gode grunde til at morgenmaden var perfekt, eller hvad?

Ellers er der billede-bevis her:

Nok er hun træt... men glad og i hopla til en dag i børnehaven, og det er en stor succesoplevelse med morgenmad, som vi gerne vil have.
Flere af dem tak!

Så føles det sq helt okay at aflevere hende lidt sent (9.35) med jordbærpletter i hænderne og kakaoskæg, som først lige skal vaskes af, inden hun kommer ud at lege med de andre <3

Pimp your ride! Nihola-edition

Jeg har været så heldig, at jeg, dengang vi boede i Herlev, fik udleveret en tre-hjulet Niholacykel som hjælpemiddel p.g.a. problemer med balancen og med velkendt problematik i kommunen med manglende kræfter som sclerosepatient, fik jeg en fin en med hjælpemotor, så den var fremtidssikret, og jeg ikke pludselig skulle til at søge om en ny.

Det var ret svært at holde balancen på min almindelige cykel, og med udtrætning i kroppen, var det også ret praktisk at jeg kunne cykle til og fra forskellige steder i nærområdet med en lille hjælpemotor til de dumme dage.

Cyklen bliver også brugt jævnligt selvom vi er flyttet til Nordsjælland, da jeg var så heldig at få en med plads til mit barn foran; det er luksus!

Vi har så selv tilkøbt en bænk, så nullermusen kan sidde ordentligt, i stedet for at bumpe rundt.
Hun bliver trods alt kørt til og fra børnehave i den næsten hver dag.

Men Niholaen var godt nok kedelig, selvom jeg havde valgt den grå model i stedet for den almindelige sorte.

Jeg skriver "var", da jeg pga alt for meget kaffe tirsdag ikke kunne falde nok til ro, så jeg kunne sove til middag på trods af stor træthed :-(

Derfor gik jeg videre med mit projekt pimp Niholaen.

For efterhånden meget lang tid (medio april) siden købte jeg nogle wallstickers til dette formål, men jeg har ikke haft overskuddet til rent faktisk at sætte dem på indtil nu!

Alt for meget kaffe = min krop tror at den kan en masse, som den egentlig ikke kan... suk, godt at jeg har min Carsten til at klare alt det jeg ikke kan <3

Resultatet med cyklen er nu blevet ret godt, og passer fint til at det er min og Nullermusens cykel

Masser af fine pink stjerner, teksten "you just got passed by a girl", My Little Pony og vores efternavn, så der ingen tvivl er, om hvis cykel der er tale om.

Jeg overvejer dog, om der også skal en "Lina" eller "Nullermus" wallsticker på. Jeg har nemlig allerede en liggende med Linas navn, da jeg fik tilsendt en forkert, dengang jeg bestilte til hendes dør.

Btw, grunden til at jeg bruger wallstickers er, at de lynhurtigt og nemt kan fjernes, hvis jeg enten bliver træt af dem, eller cyklen skal tilbageleveres til Herlev Kommune.
Det sidste ville dog kræve at jeg ikke havde brug for den længere, så det er ret usandsynligt, da jeg jo ikke ligefrem bliver rask.