mandag den 7. december 2015

Fødselsdagskuller!!

I dag (d. 7/12) er det min fødselsdag, så jeg har nydt at være alene hjemme og fået en masse tillykke'r på facebook... den funktion med at huske folk på deres venners fødselsdage, gør sq noget for fødselarens ego ;-)

Lina var glad for endelig at komme i børnehave, og jeg var glad for at kunne sove!!!

Den manglende lur, når hun er hjemme, kan jeg ikke holde til at udskyde/droppe hver dag.

Men i dag har jeg så fået mig en dejlig lur i sofaen, inden min bror kom på et kort visit, og så vores hus for første gang.
Her er pænt rodet fordi jeg har været sløj og Lina har været hjemme, så det var lidt pinligt, men dejligt lige at se ham kort... han er nemlig taxachauffør og fik en tur, så han måtte løbe afsted.
Heldigvis havde jeg nået at forære ham en termokop fuld af kaffe, og så må vi snakke sammen på tlf eller når vi skal til fødselsdag hos min niece om en 14 dages tid.

Når Carsten kommer hjem, skal vi hente Lina sammen, så jeg kan nå at tage mig et dejligt varmt bad og måske et lille hvil på sofaen.
(Det kan jeg så ikke nå fordi jeg bloggede... FY!)
Senere står den på forældre/barn-gymnastik, et restaurantbesøg, som jeg glæder mig til, og muligvis et kort visit hos mine forældre, som har bryllupsdag idag.
28 år har de holdt hinanden ud... imponerende!

Anyways... det "spændende" - GAVERNE!!!

Da jeg ikke har holdt fødselsdag, er jeg "kun" blevet begavet af Carsten, Lina og mine forældre. - Min stedfar var her nemlig lørdag for at hjælpe med at stormsikre haven, da "Gorm" havde smadret noget af vores hegn, og vi havde en del rod i haven.
Irriterende at jeg ikke kan så meget, før jeg bliver træt, plus jeg ikke kan løfte så meget, for ellers kunne jeg jo godt have gjort det løbende.

Det var sørme et sidespring!


Dum ser jeg ud, men jeg er rigtig glad for den, da min gamle cykelhjelm ikke var specielt god. Den sad løst, uanset hvor meget jeg strammede den, og var fra IKEA, som ikke just er kendt for at lave cykelhjelme.

Carsten havde fået mig til at tro at han ikke havde købt noget til mig, så for sjov foreslog jeg ham igår, at jeg kunne få "dick in a box"
(se video...haha)
fordi jeg allerhelst bare ville have en hyggedag med min lille familie, så er gaver sq ikke så vigtige.


Alligevel stod der en pakke på spisebordet i morges :-)


og da jeg åbnede den, havde han, som altid, ramt min humor med en seddel, der henviste til vores knap så seriøse samtale.


Heldigvis var den eneste "dick in a box" den på tegningen, da det ellers ville være lidt underligt at skulle bytte den... haha fås den i lilla?
Men tadaa... 
både acceptabelt for børn og sarte individer... 
Et apple watch med hvid rem og en kæmpeskærm 
- Det skal jeg lige vænne mig til, men fedt er det, og jeg er glad!



Om tristhed

Følgende blev skrevet inde i sengen i løbet af weekenden... Jeg tror det var søndag, men da jeg har været sløj de sidste par dage , kunne det lige så godt være lørdag... Carsten var i hvert fald hjemme!


Man bliver lidt trist i hverdagen, når det er tydeligt at min kroniske sygdom, har en indflydelse på mit barn.

Jeg har pt lagt mig ind i sengen for at hvile, da jeg virkelig ikke har det godt.

Hovedet dunker, jeg kan mærke at bihulebetændelse er på vej, medmindre jeg får gjort noget ved det med damp, som min stedfar har lært os.
Heldigvis havde han lavet to pakker med urter til mig, så jeg kan dampe - jeg er bare ikke helt tryg ved at have mit hovede i nærheden af kogende vand med Lina løbende rundt.
Men det var et sidespring.
Mens jeg ligger her i sengen, kommer Lina ind og tænder for hendes spilledåse, så jeg kan slappe af til lidt musik.
At den så spiller ret skingert og derfor forstærker hovedpinen ved hun jo ikke...
En sød tanke fra en 3-årig

Da den endelig er færdig med at spille, kommer hun ind for at putte lidt, og senere lukker hun døren ind til værelset.
Da jeg protesterer p.g.a. kattene, sørger hun for at Urban er løbet ud af værelset inden hun lukker døren igen og går ind i stuen.
Phoebe havde så gemt sig på værelset og kom op til mig, da vi var alene.

Det går mig på, at hun allerede i en alder af 3 år har udviklet en "mor skal passes på"- intuitiv handling, for det er jo det hun gør, og det burde kun være omvendt!

Men som en positiv ting, udvikler det heldigvis hendes empati, så hun forhåbentlig i sidste ende bliver en person, der tager sig af mennesker og dyr omkring hende... 

Det gør bare ondt indeni, når man ved, at hun også har bekymringerne om, hvordan jeg har det :-( 

Dem ville jeg gerne kunne fjerne!

Men hun bliver nok aldrig mere den sorgløse lille pige, som jeg ville ønske hun var.

En pige uden bekymringer, som kun er vant til gode ting og masser af kærlighed omkring sig - men i den verden vi lever i, er det desværre ikke en realitet; selv, hvis jeg ikke havde været syg, er der stadig for mange rådne eksistenser, som kan ødelægge ens fredelige verden på et splitsekund.

onsdag den 2. december 2015

2. december

Endnu en dag med Nullermusen hjemme...
Heldigvis SKAL hun afsted imorgen, og så kan det være at jeg får lavet nogle af de ting, jeg burde have lavet i de her tre dage, hvor hun har været hjemme fordi hun har været syg med øjenbetændelse og rygerlunge-hoste :-(

Desværre ender det nok med at jeg er så flad, så jeg sover hele dagen væk... men den tid den sorg...

Da vi stod op (sent) i dag, havde nissen AKA farmand været på spil. så Lina fik en lille gave af sin dukke.


Gaven indeholdt en pony, og, belært af gårsdagens fejltagelse, tog jeg straks et billede her til bloggen, for selvom den anden pony ER dukket op igen, ville jeg gerne være sikker på, at der var et billede til dagens indlæg, da jeg påtænker at skrive hver dag, om dagens julerier og nissens skarnsstreger.



Indtil videre er det dog en sød nisse ifølge Lina, og hun bliver sur, når jeg siger det er en dum drillenisse, fordi han ikke giver mig gaver.

Julius er nemlig supersød, fordi han giver ponyer!


Men hun vil meget gerne fange ham, så da nisse lemmen var ved at falde ned, fandt jeg hurtigt på, at vi skulle lukke den, så vi kunne se hvis han gik ud igen... 

Flot redning, når nu jeg selv skal sige det... haha


Ellers er der ikke så meget at fortælle...

Pixibogen for i dag er blevet læst her i eftermiddag og til stor fornøjelse for en lille bøllefrø, handlede den om en skovnisse, der løb hjemmefra, fordi han ikke gad hjælpe med opvasken.


Jeg er allerede lidt småfan af konceptet med den lille PIXI-bog, som er perfekt til en lille pause i løbet af dagen, hvor man sidder og hygger sammen. Den vil jeg sq holde fast i til næste år, for det er da hyggeligt at sidde og læse med hende, da det er en ny historie, som hun ikke kender, og det derfor er lidt lettere at holde hendes interesse.



Bøgerne er pakket ind enkeltvis, så det første år skal de også pakkes ud, jeg tænker dog, at jeg ikke pakker dem ind igen efter brug, selvom det ville være hyggeligt at pakke op igen til næste år.



Kalenderlyset er heldigvis brændt ned til et passende sted, så vi er ikke længere bagud - i hvert fald ikke med kalenderlyset!
Så er det bare en lille smule julegaver, der mangler - men der er heldigvis 22 dage endnu :-)

tirsdag den 1. december 2015

1. December

Så rundede vi første december og første søndag i advent er skam også overstået. Som del af en børnefamilie betyder det julerier, også selvom mor er syg og ikke er på toppen pt.

Lina er så også sløj og har haft øjenbetændelse siden i lørdags, hvor hun sov hos mormor og morfar, inden vi søndag havde planlagt at spise sammen og kreere juledekorationer og lidt julepynt til i år.
Vi endte med at komme hjem med over en flyttekasse med julepynt, et par af de obligatoriske stjerner foldet af 4 strimler og ingen dekoration, men alt til at lave den - Det har jeg så ikke gjort endnu.

Adventskrans er officielt droppet, men kalenderlyset har vi, og som en selvskreven tradition, er vi allerede bagud med det, da jeg først satte det frem omkring kl 17.30, og vi ikke havde snydebrændt det ned til nr 1, så man ligesom var klar og ikke først skal brænde de øverste cm.


Lidt skævt står lyset i stagen, med lidt gran til at skjule den lerklump, som holder lyset fast...
Det passer sq nok meget godt til vores familie i sidste ende... 
Vi er langtfra perfekte, men vi kan da få det til at se nogenlunde ud som om vi har mere "styr på lortet end lort på styret"
 ;-)

Vi er lige så "opfindsomme og sjove", som en stor del af andre børnefamilier, så "Julius" er flyttet ind og giver gaver i december måned. Derudover laver han også ballade, når vi har energi til det.
Fx er der i dag blevet byttet om på Linas tandbørste og vores tandbørster (de står i hvert sit glas)
"Santa Spy Cam"-appen er også blevet hentet ned på min iphone, så der er optaget film med nissen, som går rundt på værelset.




Nissen, i skikkelse af farmand, havde lagt en lille gave til Nullermusen på hendes værelse, så da hun stod op i dag, kom hun løbende ind med gaven og var helt oppe at køre.
Ham der nissen var vist okay alligevel, for i går var han bare en dum nisse, der var flyttet ind på hendes værelse.




Selve ponyen, der var i gaven, har jeg ingen anelse om, hvor er henne, da frøkenen var exceptionelt dygtig til selv at rydde op tidligere; men den ser ud som på kortet, og passer ind til hendes andre små ponyer, som hun samler på.
Hun blev glad, og hun har generelt haft det meget bedre idag, hvor der ikke har været noget øjenbetændelse indtil videre.
(Jeg håber virkelig ikke jeg jinxer det nu, hvor hun ligger i sofaen og sover)
Hun har så tilgengæld hostet værre end en person med rygerlunger, men humøret og energien er en del højere end det var igår, hvor hendes øjne konstant var fyldt med pus.



Årets chokoladekalender endte med at blive en My Little Pony, og det vakte lykke for Nullermusen, da den blev fundet frem i morges.
Farmand, som plejer at have en Kinder-julekalender og sidste år havde både på arbejdet og hjemme, må nøjes med at kigge på, for jeg har ikke opdaget Kinder Kalenderen i år... måske den er udgået? mystisk!


En sidste ting vi skal have gang i, er denne her.
Den blev vundet i en konkurrence helt tilbage i 2013, men da jeg vandt den i en julekalender-konkurrence, blev den først fundet frem sidste år, og der fangede den slet ikke hendes interesse.
-Måske i år som en lille godnathistorie :-)

fredag den 30. oktober 2015

Præsentationsrunde: Urban - nyeste kat på matriklen

Vi har, for et stykke tid siden, overtaget den smukkeste kat!


Urban stammer fra Cattery Knick-knack beliggende i Tølløse og egnede sig desværre ikke til avl p.g.a. sin psyke, da han åbenbart ikke kunne finde ud af at være fertil, og derfor nærmest fik et nervøst sammenbrud, da han blev kønsmoden.

Derfor blev han kastreret og omplaceret til et nyt hjem, hvor han efter et godt stykke tid desværre ikke trivedes.

Vi ville gerne have en yngre kat, da Mushu indimellem opfører sig som en 5-årig med ADHD, hvilket "pensionisterne" ikke gider være med til.
Når man er en kat på over 10 år, sover man åbenbart det meste af dagen og står kun allernådigst op til spisetid, eller hvis der er snacks eller nus i farvandet.

For at gøre en kort historie endnu kortere, fik vi lov til at overtage ham, for at se om han ville trives hos os.

Han har allerede sneget sig ind i vores hjerter, og vi arbejder pt på, at få ham til at slappe af, godt hjulpet af Feliway og CALM, som vi fik med af Maria, da vi hentede Urban.


Det lader til, at den bedste "terapi" for ham er de andre katte og masser af kærlighed, så han er da kommet til det rette "Crazy Cat-home".

Han er heldigvis allerede kommet en smule ud af sin skal, og specielt efter han er blevet bedste venner med Mushu. 
Lige pludselig en dag var der to hoveder, der stak op af den samme "skål" i kradsetræet, og siden den dag har de tit puttet sammen plus de på det seneste er begyndt at lege sammen, lave ulykker sammen og tigge godbidder sammen.


Vi glæder os til at lære ham nærmere at kende, men det kan tage sin tid, og det er helt okay, for udover et smukt ydre, har han også en dejlig stille og rolig attitude, så han skal bare blive her hos os, og forkæles resten af sine dage med de andre spinnende pelsklumper ❤️

torsdag den 29. oktober 2015

Vores Ven - Præsentationsrunde

Da vi flyttede i hus, havde vi først ikke opdaget, at det ikke kun var et hus, vi havde overtaget.
Ude i haven spottede vi nemlig hurtigt, at der var en sød ekstra beboer.


Nemlig ham her:


Han var meget kælen, og jeg begyndte at spørge de forskellige naboer om, hvis kat det var, der holdt til i vores have.
Vi havde nemlig set en madskål udenfor bryggersdøren og en tom pose kattemad i skraldespanden, så vi blev nervøse for, om det var den afdøde ejer af huset, der havde haft en kat, som ingen havde fortalt os noget om.

Ikke fordi det gjorde os noget, hvis der var en ekstra kat, men det er altid meget rart at vide ;-)

Carsten kiggede nærmere på billederne af huset på salgsopstillingen, og der var det tydeligt at katten, som vi begyndte at kalde Ven, hørte til huset.
Han var stort set med på alle billederne, hvor han kiggede ind af døre eller lå og slappede af udenfor.

Rimeligt pudsigt, at vi ikke havde set det før, men selvfølgelig havde vi ikke vidst, hvad vi skulle kigge efter andet end huset selv.

Straks fik han en madskål udenfor, da han var temmelig slank i forhold til vores to missebasser, Zim og Phoebe, og vi var nervøse for, om han så reelt havde et hjem eller ej.

Han fik hurtigt lov til at komme indenfor og hilse på de to andre, og vi fik til gengæld lov til at aflæse hans øremærke, så vi kunne kontakte katteregisteret.
Efter korrespondance og en del telefonopkald blev han sat over i mit navn, da det viste sig at den tidligere ejer var syg og havde fået ham omplaceret for flere år siden.
Hun kunne dog ikke huske til hvem, bare at de boede i området; så vi og katteregisteret har antaget, at de er flyttet uden ham.

Han er i hvert fald blevet fodret vinteren over af en sød dame fra nabolaget, der også havde leget detektiv (lokale facebookgrupper er geniale til at skabe kontakt), hun skulle dog flytte og kunne ikke tage ham med, og han nyder jo at passe sig selv i vores have, så det var derfor vi bare sagde haps til ham.



Pt har han også vist sit værd som muse/rottefanger, så med de "gaver" han har efterladt løbende, kan vi konkludere at han er mere effektiv end kommunens skadedyrsbekæmpelse.

Han var til dyrlægetjek for noget tid siden, hvor han var rigtig dygtig, og dyrlægen roste ham rigtig meget.
Sund og rask, ingen lopper eller mider og ganske enkelt i perfekt stand.
Men han lever så også som alle katte burde i en perfekt verden.
Han er fri og jager selv, men ved hvor han kan komme hen for at spise og få nus, hvis det er det han har lyst til.
At vi så er nervøse for, om han kommer hjem igen, eller om der sker ham noget, er ikke hans problem.


Efter Ven blev en del af husstanden er Mushu og Urban så også flyttet ind, og Ven har i den forbindelse ikke voldt de mindste problemer.
Desværre gider han pt ikke så meget kæleri, medmindre det er Lina.

onsdag den 28. oktober 2015

Krutter lagersalg!

For et stykke tid siden, mens jeg har haft trælse ben, var der lagersalg hos et af yndlings tøjmærkerne til Nullermusen: KRUTTER!

Jeg har derfor ikke haft overskuddet til andet end at vise det frem på facebook; men så kan jeg heldigvis vise det frem nu :-)

Lagersalget var inde midt i København på Store Kannikestræde på 1. sal, så det krævede en del af bentøjet, men jeg klarede det med offentlig transport ind til Nørreport, og så en lille gåtur hen til lagersalget, hvor det viste sig, at man skulle være medlem af "børn i byen" for at komme ind kl 11, og ellers måtte man vente til kl 12.

Min søster havde skyndt sig at melde sig ind, mens hun ventede på mig, så hun fik raget en masse lækkert tøj ned i posen, både til sine egne to piger og til Lina.

Jeg fandt vist kun 2-3 ting selv, og så havde hun fundet resten til os, så på trods af, et lidt kedelig udvalg og at jeg skulle vente en time på at få lov til at gå ind, fik jeg en ret god høst alligevel. ;-)

3 dobbelte bomulds-elefanthuer for 100kr, når en enkelt koster 60, var et sikkert haps; og så glemte jeg naturligvis at tage i forskellige str, men nappede dog i en stor str, så de burde kunne bruges de næste 2 års tid.


Dobbelte fleece-huer fik hun også et par stykker af, vi skal jo ikke gå og mangle vel? og pt er det en kamp i det hele taget at få en hue på hende.

En lækker overgangsjakke til foråret hapsede jeg også med en besparelse på 400kr! Det var noget af et kup, synes jeg.


Bukser er noget af det, jeg gerne køber fra Krutter, da det er dejligt tykke fløjlsbukser med søde applikationer på ben eller numse.


De lilla bukser er så uden applikation, men søde alligevel.

Derudover røg der en fløjlskjole med hætte, en tynd bomuldsbluse og et par leggings med. 
Derudover købte jeg en nuttet baby-hjelm med løve på, der skal bruges som "cykel-hjelm" til Linas Ellafant.


Hætte og lommer plejer at være et hit!


Origami mønsteret på leggingsne kunne jeg ikke stå for, den gule bluse med tigerne var lidt et sats, da hun plejer at være glad for tigre og på det sidste har været glad for farven gul og huen var for at opfylde et behov hos Nullermusen, som har haft det skidt med at Ellafanten ikke har cykelhjelm på, når vi kører til børnehaven i Niholaen - Måske er det derfor, hun har valgt en anden bamse på det sidste?!

Hele fangsten, som også indeholdte et par babysko til en kommende barselsgave fik jeg for 1565 kr, men en udregning med cirkapriser har afsløret at jeg har sparet ca. 2500 kr, så en god fangst på trods af ventetiden på at komme ind, mens de andre handlede plus det som sagt lidt kedelige udvalg.

Jeg måtte i øvrigt kapitulere på vej hjem, så jeg tog med Mille hjem til Nørrebro, hvor jeg hyggede med hende, svoger og niecer, men jeg ventede på Carsten og Lina, som kom og hentede mig, jeg var nemlig helt flad, og eftersom jeg åbenbart manglede, da de vågnede om formiddagen grundet ferie og sløjhed, var de bestemt ikke svære at overtale...

tirsdag den 27. oktober 2015

Smertehelvede og opdatering!

Puha, det er lang tid siden, at jeg har skrevet et indlæg til bloggen.
Siden min træning hos fyssen med 3kgs-vægte på benene og gang i den med gadedrengehop ned af gangen og så en hyggelig gåtur 4 dage efter, har mit højre knæ været smadret.

Lægen konstaterede en overanstrengelse, da jeg, efter en uge i smertehelvede med et knæ, der føltes som om det skulle falde sammen under mig hvert øjeblik, endelig tog afsted og fik det tjekket.
Jeg kom ind til en sød turnuslæge i stedet for min almindelige praktiserende læge, som gav mig en tid i starten af næste måned, for at tjekke om det ikke skulle være blevet bedre der... 
Det er så "allerede" på mandag, 3 uger efter, og knæet tjaa...

Knæet gør stadig ondt, og det andet ben er efterhånden blevet overbelastet af mit humperi, så mit venstre underben nu konstant har spændte muskler og også gør temmelig ondt... 

Jeg er YNKELIG!!!

Stærke smertestillende hjælper ikke 100%, men jeg har alligevel svært ved at sidde stille... To dage foran fjernsynet på sofaen med benene oppe, hvor de kun sendte Beverly Hills 90210 og Desperate Housewives, som der var tilnærmelsesvist interessant, var rigeligt!

Det er bare typisk, at jeg skal vælte rundt som en anden "haltefanden", både mens Carsten havde ferie i sidste uge og nu også i denne uge, hvor jeg skal på Glostrup Hospital imorgen og MR-scannes for anden gang i år.

Oh well... I det mindste er der ikke andre ting jeg skal humpe afsted til i denne uge, for vi glemte begge Linas gymnastik igår ;-(

Jeg glemte derudover også, at jeg skulle være ved dyrlægen 14.30 for, at få tjekket om Urban var chippet.
Det er han så nu, da jeg heldigvis kom i tanke om det ca 16, og var der en halv time inden lukketid(!)



Frederikssund Dyreklinik er godt nok bonus, for de tog mig ind med det samme alligevel, både for at tjekke og chippe ham, så han nu er sygeforsikret hos Tryg sammen med Mushu og Ven - Desværre vil det være begrænset, hvad de vil dække hos Zim og Phoebe på grund af deres tandsygdom, så dem har vi undladt at forsikre og må bare æde regningerne selv, når deres tænder giver problemer.

I dag har jeg derudover måttet køre Carsten til tandlægen inde i Kbh... Ikke særlig rart at skulle bruge benene, da det gør nas at træde pedalerne ned, men det gik heldigvis, og efter vi er kommet hjem, er han mere frisk, så han henter diverse til mig, så jeg kan slappe af i fusserne, for imorgen med offentlige transportmidler til Glostrup fra Ølsted kommer til at blive hårdt!


mandag den 19. oktober 2015

Zim - min krammemis

Dengang jeg mødte Carsten, boede han sammen med Zim i en lille lejlighed på 3. sal i Helsingør.


Det var tydeligt i starten at Zim ikke helt vidste, hvad han skulle synes om mig, da han var lidt reserveret; men efter en uges tid eller to blev jeg godkendt med en masse kærlige slik i panden, hvilket er Zims specielle kærtegn, til dem han holder af.

Carsten havde været single i et godt stykke tid, så det havde bare været de to i lejligheden, og Zim var derfor ret forkælet med både opmærksomhed og kebab, som han er helt vild med ;-)

  
Da vi så kort tid efter flyttede sammen i Herlev, havde vi et problem.
På daværende tidspunkt havde jeg en missepige, Snowie, som boede hos mine forældre, og en dobermann Nacho, som var mildest sagt bindegal.
Min ex havde åbenbart ikke været specielt sød ved ham, når jeg ikke var hjemme, og efter Nacho så mig blive banket, uden han kunne hjælpe mig, var han MEGET beskyttende overfor mig og han var ikke begejstret for katte, så Zim og Nacho sammen ville ikke resultere i noget positivt. Zim flyttede derfor i første omgang hjem til min veninde og derefter midlertidigt hjem til mine forældre.

Zim og Snowie flyttede hjem til os, mens vi prøvede omplacering af Nacho, så da det slog fejl, havde vi ikke så mange muligheder, men måtte hente Nacho hjem, og misserne boede derfor ude på vores toilet og blev lukket ud i hele lejligheden af og til, mens Nacho var på besøg hos min veninde. Ikke en holdbar løsning og det endte med en aflivning af Nacho, da han ikke kunne klare omplaceringen psykisk og var blevet endnu mere bims :-( 

Men inden Nacho fik fred, mistede vi imidlertid også Snowie, hvilket var et hårdt slag for os alle sammen.

På trods af, at Zim havde været alene i mange år, var han blevet MEGET glad for Snowie, og det var derfor noget af et chok, da hun pludseligt uden varsel fik akut leversvigt og måtte aflives, da der ikke var noget at gøre.


Så for Zim skete der utroligt mange skift med hjem og møde med andre dyr i de første mange måneder, at Carsten og jeg var kærester, men han har altid været stille og rolig og mest af alt nysgerrig.

Jeg var sygemeldt i lang tid og blev derefter gravid, så jeg brugte en stor del af dagen på at putte med Zim i sofaen eller sengen, så pludselig var det også mig han sov hos i sengen; og det var skønt, for jeg har altid knyttet mig meget til mine dyr, så at han også "blev min" i en alder af 8 år var fantastisk, for han havde kun kendt mig i et lille års tid, og der havde han flyttet rundt og faktisk ikke været specielt meget sammen med os.

Kort tid efter Lina blev født flyttede Phoebe ind, og selvom de har hvæst en del af hinanden og ikke altid er de bedste venner, opfører de sig som et gammel ægtepar, hvilket er pudsigt, da de i dag er 11 og 12 år gamle, hvilket svarer til en relativt høj alder i menneskeår.


Zim er stadig min puttebamse, selvom han ikke kommer og skubber til mig for nus så ofte længere; men så må jeg jo bare komme til ham, og oftest, hvis ikke han ligger i nærheden af mig, kan jeg finde ham i sengen, så han kan få en ordentlig omgang nus.


Han er gammel, ofte gnaven og irriteret på de andre katte, når de kommer vadende, mens han slapper af, han hopper ikke højere end op i sengen/sofaen, han er overvægtig, har gigt og humper rundt, mangler en del tænder, og de få der er tilbage, har det ikke for godt, så han stinker ud af munden.

På grund af hans overvægt skal vi passe på med hans kost og helst ikke give ham godbidder, selvom han kommer humpende med fuld fart og skruer charmen på, hvis han tror der er guf i farvandet.
Det kan godt være, at han kræver lidt mere mht tjek hos dyrlægen end de andre missebasser, men vi kan slet ikke undvære ham, så han skal være her i mange år, og vi planlægger at få hans alderdom til at være lang og god med masser af kærlighed, han skal simpelthen ingen steder, og jeg frygter virkelig, at han en dag ikke vågner, eller overvægten giver udslag i et leversvigt ligesom Snowie.

mandag den 12. oktober 2015

Jeg er defekt... Igen!

Sikke en skod dag, det allerede er i dag!

Igår hyggede vi og nød søndagen med blandt andet en lille gåtur rundt i byen på steder, vi ikke havde været før, efter vi havde været nede i Super Brugsen og handle en lille smule småting.
Vi fik ikke lavet alle de ting, vi havde planlagt, men det var okay, for så lavede vi noget andet, og Lina havde en dag, hvor hun ikke gad høre efter, så der var ikke grundlag for at knokle igennem med huset, men afslapning sammen og tv-kiggere skal der også være plads til.

Sent i går aftes begynder mit ben, specifikt højre knæ at gøre ondt, men stædig som jeg er, nægter jeg at tage piller, da jeg burde kunne sove alligevel, bare jeg falder i søvn.
FUCK stædighed!
Jeg har næsten ikke sovet i nat, måtte kapitulere og æde smertestillende af den gode slags, som ikke fås i håndkøb, kl ca. 5, og fortælle en halvsovende Carsten, at han var nødt til at aflevere Lina i børnehaven; og nej, på trods af en ibuprofen/kodipar-kombi, der gør, at jeg ikke må køre bil, gør det møgknæ stadigvæk ondt.

Det betyder så, at Lina ikke rigtigt når at vågne op, før de skal afsted, morgenmad bliver droppet, fordi vi ved, at de får noget brød omkring 8.30-9.00, og hun som regel nægter at spise morgenmad alligevel.
Carsten kommer stensikkert for sent, fordi det bliver en skodaflevering, og jeg har dårlig samvittighed, selvom jeg jo godt ved, at det ikke er min skyld.

Kunne jeg dog ikke få en oversigt hver søndag, om næste uges skavanker og drillerier af den møgkrop?

Jeg ved bare ikke noget værre end, når dagen allerede kl 8.30 er langt mere skod, end den burde være.

Idag havde vi nemlig planlagt at skulle i Skousen og kigge på opvaskemaskine og vaskemaskine, men det bliver nok en smule presset, når Carsten pludselig skal stå for alt med Lina, og jeg så må komme humpende bagefter.

Men så må jeg bare slå tempoet ned, og vi må få det bedste ud af det.
I det mindste burde det gå over igen snart, og jo mere det får fred, jo hurtigere går det sikkert.

Desværre betyder det, at en planlagt Tivolitur imorgen må aflyses, hvilket er træls, da både Lina og jeg har glædet os, fordi den var med moster Mille og de to dejlige kusiner.
Heldigvis har vi i forvejen en aftale om, at vi skal afsted sammen i Carstens ferie også, da de to frøkener VIL have deres onkel med ❤️, så i princippet er det bare en udsættelse af turen.